Diagnosticer problemer med din Mac
Apple-diagnosticering er et værktøj, du kan bruge til at diagnosticere problemer med din computers interne hardware, f.eks. hovedkort, hukommelse og trådløse komponenter. Du kan muligvis starte din Mac med Apple-diagnosticering, også selv om den ikke kan starte vha. macOS.
Følg vejledningen i Apple-supportartiklen Brug Apple-diagnosticering til at teste din Mac for at bruge Apple-diagnosticering.
Det kan være praktisk at udskrive vejledningen, inden du begynder. Vælg Arkiv > Udskriv, og klik på Udskriv.
Hvis Apple-diagnosticering rapporterer, at dit Wi-Fi-kort ikke virker korrekt, skal du kontakte Apple-support eller tage din Mac med til en Apple Store eller en Apple Authorized Service Provider.
Apple-diagnosticering undersøger ikke eksterne hardwarekomponenter som USB-enheder og heller ikke enheder, som ikke er fra Apple, f.eks. PCI-kort fra andre producenter. Den kontrollerer ikke macOS eller problemer med software, f.eks. inkompatible apps og udvidelser.
Hvis Apple-diagnosticering ikke finder et hardwareproblem med din Mac, kan der være et problem med den macOS-version, du bruger, og du skal muligvis geninstallere det. Se Geninstaller macOS.