Vinduet Anonymitet
Brug Anonymitet i vinduet Sikkerhed & anonymitet til at administrere, hvilke oplysninger din Mac stiller til rådighed for andre på internettet eller på et netværk.
Du åbner vinduet ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Sikkerhed & anonymitet og derefter klikke på Anonymitet.
Åbn vinduet Anonymitet for mig
Lokalitetstjenester | Når du slår Lokalitetstjenester til, giver du programmer, systemtjenester og websteder lov til at bruge din Mac-computers aktuelle lokalitet til at levere oplysninger, tjenester og funktioner, der er relevante for den lokalitet, hvor du befinder dig. Du kan se de systemtjenester, der bruger din lokalitet, ved at klikke på knappen Oplysninger. Lokalitetsbaserede forslag tillader, at din Mac-computers lokalitet bruges af Spotlight-forslag og Safari-forslag. Du kan få flere oplysninger i Administrer, hvilke programmer der må registrere din lokalitet. |
Kontakter, Kalendere, Påmindelser og Fotos | Viser de programmer, der vil have adgang til dine kontakter, kalendere, påmindelser eller fotografier. Fravælg programmet, hvis du vil forhindre det i at få adgang til oplysningerne. |
Tilgængelighed | Viser programmer, der afvikler instrukser og systemkommandoer for at styre Mac. Fravælg programmet, hvis du vil forhindre det i at styre din Mac. |
Analyse | Du kan hjælpe Apple og andre udviklere med at betjene kunderne bedre og forbedre kvaliteten af deres produkter, hvis du vælger automatisk at sende analyseoplysninger til Apple og programudviklere. Du kan få flere oplysninger i Del analyseoplysninger med Apple. |
Andre konti | Hvis du logger ind på sociale medier eller andre internetkonti, vises de programmer, der vil have adgang til kontoen. |
Lås | Låser eller låser vinduet Sikkerhed & anonymitet op. Klik på låsen for at låse den op, og skriv derefter en administrators navn og adgangskode. |
Du kan få flere oplysninger om beskyttelse af personlige oplysninger i macOS i Metoder til at beskytte dit privatliv på en Mac.