Brug et trådløst Apple-pegefelt
Magic Trackpad og Magic Trackpad 2 understøtter alle de bevægelser, du kan bruge på pegefeltet på Apples bærbare computere. Begge pegefelter er større end pegefeltet på bærbare computere, så du har mere plads til at udføre bevægelserne på. Du kan udføre bevægelser eller klikke overalt på pegefeltet.
Før du kan bruge et trådløst Apple-pegefelt, skal du slutte det til din Mac. Se Tilslut et trådløst tastatur, en trådløs mus eller et trådløst pegefelt fra Apple for at få flere oplysninger.
Måder at bruge et trådløst Apple-pegefelt på
Brug en finger til at flytte markøren, klikke, trykke, trække emner på skærmen og til sekundært klik.
Træk to fingre op, ned eller til siden for at rulle i et aktivt vindue.
Knib med to fingre for at zoome ind eller ud på PDF-dokumenter, billeder, fotografier m.m.
Roter med to fingre for at vende fotografier, sider m.m.
Skub opad med tre eller fire fingre for at starte Mission Control.
Skub til venstre eller højre med to eller tre fingre for at blade hurtigt gennem et dokument eller flytte til det forrige eller næste fotografi.
Skub til venstre eller højre med tre eller fire fingre for at flytte mellem programmer på fuld skærm.
Knib med tommelfingeren og tre fingre for at vise Launchpad .
Juster indstillingerne til et trådløst Apple-pegefelt
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Pegefelt.
Brug mærket til at justere hastigheden på markørens bevægelser.
Brug afkrydsningsfelterne til at vælge de bevægelser, du vil bruge.