Hvis du ikke kan installere macOS på en ekstern disk
Du kan kun installere macOS på diske med GUID-partitionstypen. Brug Diskværktøj til at kontrollere din eksterne disks partitionstype for at se, om det er den påkrævede type.
I programmet Diskværktøj på din Mac skal du vælge Oversigt > Vis alle enheder (et hak angiver, at den er valgt).
Vælg den eksterne disk på listen til venstre.
Diske vises helt til venstre på listen (enhederne er indrykket under diskene).
Kontroller til højre, om beskrivelsen under disknavnet nævner GUID-partitionsoversigt.
Hvis det ikke er tilfældet, skal du omformatere den eksterne disk, før du kan installere macOS på den. Du kan få flere oplysninger om omformatering af en ekstern disk ved hjælp af Diskværktøj på Mac ved at se Slet og omformater en lagringsenhed.
Vigtigt: Hvis du har en iMac Pro, giver Startsikkerhedsværktøj sikkerhedsfunktioner, der giver dig kontrol over, hvordan din iMac Pro starter op. På andre Mac-computere, der understøtter brug af firmwareadgangskode, indeholder hjælpeprogrammet beskyttelse med firmwareadgangskode. Få flere oplysninger om Startsikkerhedsværktøj i Hvad er Startsikkerhedsværktøj?