Skift indstillinger for Mission Control på Mac
Brug vinduet Mission Control i Systemindstillinger på din Mac til at ændre indstillinger og de genveje, der skal bruges til at vise og skjule appvinduer og skrivebordet. Se, hvordan du bruger Mission Control.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Mission Control .
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Arranger automatisk områder efter seneste brug | Få hurtigere adgang til de skriveborde, du har brugt for nyligt (hvis du har oprettet flere skriveborde vha. Spaces) Se Arbejd i flere spaces (områder). |
Når du skifter til en app, skal du skifte til et område med åbne vinduer til appen | Hvis du bruger Spaces, kan du få skrivebordet til at rulle til et område med åbne vinduer til en app, når du skifter til den pågældende app. |
Grupper vinduer efter app | Hvis der er flere vinduer fra flere apps åbne samtidigt, kan du organisere vinduerne efter app i Mission Control. |
Skærme har separate områder | Indstil separate områder for hver skærm (hvis du bruger Spaces og har flere skærme) Indstillingen skal vælges, hvis du vil bruge apps i Split View på dine andre skærme. |
Genveje til tastatur og mus | Vælg genveje til at åbne og skjule Mission Control, til at åbne vinduer i den aktuelle app og til skrivebordet. Du kan muligvis se to kolonner med lokalmenuer i dette område, afhængigt af musen eller pegefeltet. Du kan få vist flere tilgængelige tastaturgenveje, hvis du trykker på og holder tasterne ctrl, Alternativ, Skift eller Kommando eller en kombination af disse taster nede, mens du kigger på lokalmenuerne. |
Aktive hjørner | Vælg handlinger, der skal udføres, når du flytter markøren til skærmhjørner. Se Brug aktive hjørner. Du indstiller et aktivt hjørne ved at klikke på lokalmenuen til et hjørne og vælge en handling. Du kan bruge en kombitast sammen med et aktivt hjørne ved at trykke på og holde en af tasterne Kommando, Skift, Alternativ eller ctrl eller en kombination af disse taster nede, mens du kigger på lokalmenuerne. |