macOS High Sierra

Se oplysninger om arkiver, mapper og diske

Du kan hurtigt få oplysninger om arkiver, mapper eller diske.

  • Få oplysninger om enkelte emner: Vælg emnerne, og vælg derefter Arkiv > Vis info, eller tryk på Kommando-I.

    Der åbnes et separat informationsvindue for hvert emne.

  • Få et resume om flere emner: Vælg flere emner, tryk på og hold ctrl-tasten nede, og vælg derefter Arkiv > Vis resume.

    Der vises et vindue med et resume over emnerne.

  • Vis oplysninger under symboler: Åbn en mappe i Finder, eller klik på skrivebordet, vælg Oversigt > Vis oversigtsvalg, og vælg derefter “Vis info om emne”.

    Info om emne kan inkludere arkivstørrelse, længde på film, størrelse på billeder m.m.

  • Vis iCloud-status: Når Skrivebord og Dokumenter på iCloud er slået til, vises dine mapper og arkiver måske med en af følgende statusindikatorer i kolonnen iCloud-status:

    • I iCloud: Statussymbolet I iCloud fortæller, at mappen eller arkivet kun findes i iCloud. Computeren skal have forbindelse til internettet for at kunne arbejde med emnet, medmindre du overfører det til din Mac. Ctrl-klik på arkivet, og vælg derefter Hent nu.

    • Kan ikke bruges: Statussymbolet Kan ikke bruges fortæller, at mappen eller arkivet ikke kunne arkiveres i iCloud. Dette skyldes som regel, at der ikke er nok ledig plads på iCloud. Du kan læse mere om at frigøre lagringsplads i Optimer lagringsplads på Mac.

    • Hentet: Statussymbolet Hentet fortæller, at mappen er ajourført mellem Mac og iCloud, og at du kan se eller redigere den med det samme, med eller uden internetforbindelse.

    • Venter på at overføre: Statussymbolet Venter på at overføre angiver, at mappen eller arkivet ikke er arkiveret i iCloud endnu.

    • Ikke mere plads: Statussymbolet Ikke mere plads angiver, at mappen eller arkivet ikke kan arkiveres i iCloud, fordi der ikke er nok ledig plads på iCloud.

      Et lignende symbol kan vises ved siden af iCloud Drive i indholdsoversigten, hvor det angiver, at iCloud-lagringspladsen er fyldt op.

    • Lagkagediagram: Statussymbolet Lagkagediagram skifter gradvist fra at være klart til at blive mørkt, efterhånden som arkiverne overføres.

      Det samme lagkagediagram kan også vises ved siden af iCloud Drive i indholdsoversigten, hvor det angiver den samlede status for arkiver, der overføres til og fra iCloud Drive.

    Bemærk: Selv hvis kolonnen iCloud-status ikke vises i Findervinduet, kan du stadig se status for de fleste iCloud-arkivoverførsler ved siden af navnet på mappen eller arkivet. Det eneste symbol, der ikke vises, er til emner, der er hentet.

Statuslinjen nederst eller øverst i Findervinduet viser antallet af emner i disken eller mappen og mængden af ledig diskplads. Hvis du ikke kan se statuslinjen, skal du vælge Oversigt > Vis statuslinje.