Hvis du ikke kan forbinde Mac- og Windows-computere
Hvis du ikke kan forbinde Mac- og Windows-computere, så sørg for, at begge computere er på samme netværk, og at netværksforbindelsen virker. Her er nogle ekstra ting, du kan prøve.
Sørg for, at Mac er forbundet med netværket. Du kontrollerer din forbindelse ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Netværk . Netværksforbindelsens type vises til venstre. Indikatoren ved siden af den skal være grøn.
Hvis computerne skulle tilhøre den samme arbejdsgruppe og være tilsluttet det samme lokalnetværk eller subnet, skal du kontrollere, at navnet på arbejdsgruppen er skrevet på nøjagtig samme måde på begge computere.
Sørg for, at computernes navne og arbejdsgruppe er skrevet korrekt.
Sørg for, at du har skrevet navnet og adgangskoden på Mac-brugeren korrekt.
I nogle tilfælde skal du muligvis nulstille adgangskoden til den pågældende konto i vinduet Brugere & grupper. Du nulstiller adgangskoden ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Brugere & grupper .
Sørg for, at du har skrevet navnet og adgangskoden på Windows-brugeren korrekt.
Adgangskoden til den Windows-brugerkonto, du bruger, skal måske ændres på Windows-computeren.
I visse tilfælde skal Windows-computeren genstartes, når du har ændret adgangskoden.
Hvis du prøver at oprette forbindelse til en fælles mappe på en Mac, og der vises en besked om, at den anførte mappe ikke er gyldig, skal du sørge for, at du har skrevet oplysningerne korrekt. Hvis oplysninger er indtastet korrekt, skal du kontrollere, om Mac er på vågeblus.
Hvis du ikke har adgang til en eller begge computere, skal du kontakte computer- eller netværksadministratoren.
I hjælpen til Windows og i Microsofts supportmateriale findes flere oplysninger om indstilling af arkivdeling på en Windows-computer.