Hvis du ikke kan skubbe en disk ud
Du kan læse, hvordan du skubber en disk eller en ekstern lagringsenhed ud, i Skub cd’er og dvd’er ud og Brug eksterne lagringsenheder.
Hvis du prøver at skubbe en disk eller lagringsenhed ud, og der vises en meddelelse om, at du ikke kan skubbe den ud, kan du prøve følgende løsningsforslag.
Hvis du ikke kan skubbe en ekstern disk eller lagringsenhed ud
Vælg Apple > Log ud, og log derefter ind igen. Prøv at skubbe disken ud igen.
Hvis du stadig ikke kan skubbe disken ud, skal du vælge Apple > Luk ned. Afmonter disken fra computeren, og start derefter computeren igen.
Hvis du ikke kan skubbe en cd eller dvd ud
Vælg Apple > Log ud, og log derefter ind igen. Prøv at skubbe disken ud igen.
Hvis du stadig ikke kan skubbe cd'en eller dvd'en ud, skal du vælge Apple > Start igen. Når computeren starter igen, skal du holde knappen på musen eller pegefeltet nede, indtil disken skubbes ud.
Hvis du ikke kan skubbe en netværksdisk ud
Vælg Apple > Log ud, og log derefter ind igen.
Netværksdisken skulle være væk.