Brug dit fjernsyn som skærm med Mac
Du kan bruge mange typer fjernsyn som computerskærme. Hvis du vil slutte din Mac til dit fjernsyn, skal du bruge et skærmkabel, der forbinder computerens skærmport med skærmporten på fjernsynet. Hvis du ikke kan finde et kabel, der kan forbinde portene på Mac og fjernsynet, skal du muligvis have et mellemstik til kablet. (Du kan også bruge AirPlay. Se Brug AirPlay til at streame billedet på din Mac til et HD-fjernsyn).
Hvis du har et HD-fjernsyn og en Mac med en Thunderbolt-port , Mini DisplayPort eller HDMI-port, kan du måske også afspille lyd fra din computer på fjernsynet.
Bemærk: Hvis din Mac har en Mini DisplayPort , skal du sørge for at bruge et kabel (og eventuelt et mellemstik), der både understøtter lyd og video.
Slut Mac til fjernsynet
Sæt den ene ende af skærmkablet (eller om nødvendigt et mellemstik) i computerens Thunderbolt-port , HDMI-port eller DVI-port , og sæt derefter den anden ende af kablet i fjernsynets videoindgang.
Hvis du har brug for at justere opløsningen på dit fjernsyn, skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillinger til Skærme for mig
Vælg en opløsning, eller klik på Standard for automatisk at bruge den bedste opløsning.
Hvis HD-fjernsynet både skal afspille lyd og video fra din Mac, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Lyd i indholdsoversigten (du skal måske rulle nedad) og derefter klikke på Lyd ud til højre.
Åbn indstillinger til Lyd for mig
Vælg HD-fjernsynet på listen over enheder. Hvis du vil afspille lyd på en anden enhed (f.eks. din computers højttalere eller en AV-modtager i dit lydsystem), skal du vælge den anden enhed i stedet.
Kontroller, om du kan afspille lyd fra din Mac på dit fjernsyn
Dit fjernsyn kan muligvis afspille lyd fra din Mac. Hvis din Mac har en Thunderbolt- eller HDMI-port, kan den sende lyd til dit HD-fjernsyn. Hvis din Mac har en Mini DisplayPort, kan den muligvis sende lyd til dit HD-fjernsyn.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Generelt i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Om til højre, og klik derefter på knappen Systemrapport.
Vælg Lyd under Hardware i indholdsoversigten.
Der vises en liste over computerens lydenheder. Hvis HDMI-udgang eller HDMI-/DisplayPort-udgang står på listen, kan computerens Mini DisplayPort sende lyd.