Find computerens navn og netværksadresse på Mac
Hvis andre personer ønsker at finde din Mac-computer på netværket, skal de kende navnet på din computer eller dens netværksadresse. Din Mac identificeres på adskillige måder, som andre kan bruge til at finde den på netværket: navn på computer, det lokale værtsnavn (eller det lokale netværksnavn) og netværksadressen.
Find navnet på din computer
Hvis du deler din computerskærm eller dine arkiver, kan andre brugere i dit netværk finde din Mac-computer ved at se efter dens computernavn.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Deling .
Computernavnet på din Mac vises øverst i vinduet Deling.
Find din computers lokale værtsnavn
Computerens lokale værtsnavn eller lokale netværksnavn vises på det lokale netværk, så andre brugere på netværket kan oprette forbindelse til din Mac. Det identificerer også din Mac over for Bonjour-kompatible tjenester.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Deling .
Computerens lokale værtsnavn vises under computerens navn øverst i vinduet Deling.
Det lokale netværksnavn er computerens navn med tilføjelsen .local, og eventuelle mellemrum er erstattet med bindestreger (-). Hvis computerens navn f.eks. er Min computer, er det lokale netværksnavn Min-computer.local. I lokale værtsnavne skelnes der ikke mellem små og store bogstaver, så min-computer.local er det samme som Min-computer.local.
Find computerens netværksadresse
Hvis du deler computerens skærm, tillader ekstern login eller administration eller deler arkiver, skal andre brugere måske kende computerens netværksadresse i stedet for dens navn for at få adgang til disse tjenester.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Deling .
Vælg en Tjeneste, der er slået til, på listen til venstre.
Netværksadressen for tjenesten vises til højre. F.eks.:
Hvis du vælger Skærmdeling, ligner netværksadressen følgende eksempler: vnc://10.212.167.33 eller vnc://navn.eksempel.com.
Hvis du vælger Arkivdeling, ligner netværksadressen følgende eksempler: smb://10.212.167.33 eller smb://navn.eksempel.com.
Hvis du vælger Ekstern login, ligner netværksadressen følgende eksempler: brugernavn@10.212.167.33 eller brugernavn@navn.eksempel.com.
Hvis du vælger Ekstern administration, ligner netværksadressen følgende eksempler:10.212.167.33 eller navn.eksempel.com.
Computerens netværksadresse leveres af den DNS-server (Domain Name System), computeren bruger. Hvis du ikke bruger en DNS-tjeneste, udledes netværksadressen fra computerens navn.