Skift indstillinger for dato og tid på Mac
Brug systemindstillingerne til Dato & tid til at indstille eller ændre datoen og tidspunktet på din Mac. Når tidspunktet er korrekt, så er tidsstempler på e-mails, beskeder og arkiver også korrekte.
Du kan ændre indstillingerne ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Dato & tid.
Åbn vinduet Dato & tid for mig
Valg til dato og tid
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indstil dato og tid automatisk | Vælg afkrydsningsfeltet for at få indstillet tidspunktet på din Mac automatisk vha. en netværkstidsserver. Klik på lokalmenuen, og vælg derefter den server, der rent geografisk er tættest på dig, eller skriv adressen på din netværkstidsserver. Hvis Mac ikke er forbundet til internettet, opretter den forbindelse, når du vælger denne mulighed. | ||||||||||
Kalender | Hvis du vil bruge kalenderen til at indstille datoen på din Mac manuelt, skal du fravælge afkrydsningsfeltet “Indstil dato og tid automatisk”, klikke på dags dato på kalenderen (eller bruge pil op eller pil ned ud for datofeltet) og derefter klikke på Gem. | ||||||||||
Ur | Hvis du vil bruge uret til at indstille klokkeslættet på din Mac manuelt, skal du fravælge afkrydsningsfeltet “Indstil dato og tid automatisk”, trække urets visere, indtil de viser det rigtige tidspunkt (eller bruge pil op eller pil ned ud for tidsfeltet) og derefter klikke på Gem. |
Indstillinger til Tidszone
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Indstil tidszone automatisk vha. den aktuelle lokalitet | Vælg afkrydsningsfeltet for at få indstillet tidszonen på din Mac automatisk baseret på din aktuelle lokalitet. | ||||||||||
Kort | Hvis du vil bruge kortet til at indstille tidszonen på din Mac manuelt, skal du fravælge afkrydsningsfeltet “Indstil tidszone automatisk vha. den aktuelle lokalitet” og derefter klikke på en lokalitet på kortet. Lokaliteten bekræftes i feltet Tidszone; klik på lokalmenuen Nærmeste by for at vælge en anden by, hvis tilgængelig. Dine ændringer anvendes, næste gang du genstarter din computer. |
Indstillinger til Ur
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Vis dato og tid på menulinje | Vælg afkrydsningsfeltet for at få vist datoen og tidspunktet i det øverste højre hjørne af menulinjen. Du kan angive, hvordan dato og tid skal vises. | ||||||||||
Annoncer tidspunkt | Vælg afkrydsningsfeltet for at få tidspunktet annonceret, og vælg derefter, hvornår du vil have det annonceret. Du kan også tilpasse stemmen. |