Om adgangskoden til nøgleringen
Med adgangskoden til nøgleringen kan du automatisk logge ind på apps og tjenester, der opbevares i Hovednøglering. Når du opretter en bruger, indstilles brugerens adgangskode til nøgleringen, så den svarer til brugerens login-adgangskode.
Når du ændrer login-adgangskoden i vinduet Brugere & grupper, opdateres adgangskoden til nøgleringen, så den bliver den samme.
Hvis adgangskoden til nøgleringen ikke svarer til login-adgangskoden, skal du også indtaste en adgangskode for at låse nøgleringen op.
Adgangskoden til nøgleringen er kun tilgængelig for brugeren, ikke for administratoren. Hvis login-adgangskoden nulstilles af administratoren, ændres adgangskoden til nøgleringen ikke. Brugeren bliver bedt om at nulstille adgangskoden til nøgleringen, næste gang brugeren logger ind. Hvis login-adgangskoden blev nulstillet, fordi brugeren havde glemt den gamle adgangskode, vil nøglerne, adgangskoderne og andre oplysninger i nøgleringen ikke være tilgængelige, og brugeren skal oprette en ny nøglering.