Hvad er Skærmtid på Mac?
Skærmtid giver dig oplysninger om, hvordan du bruger tid i apps og på websteder. Du får også adgang til værktøjer, du kan bruge til at kontrollere, hvor meget tid der bruges på forskellige aktiviteter. Med Skærmtid får forældre og værger samme synlighed og kontrol med børn. Du kan indstille aldersgrænser og begrænsninger for det enkelte barn og bruge en kode, så børn ikke kan ændre indstillingerne.
Familiedeling gør det nemmere at indstille Skærmtid for børn. Forældre kan bruge alle enheder – Mac, iPhone eller iPad – til at indstille Skærmtid for et barn på alle enheder.
Indstillinger til Skærmtid gælder for alle enheder, hvor der logges ind med samme Apple-id, og inkluderer oplysninger om kombineret forbrug i rapporterne.
Se rapporter over Skærmtid til at få indblik i dit daglige eller ugentlige brug af enheden og overvåge dine børns brug af enheder:
Brug af apps: Se diagrammer, der viser brug af apps. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser statistik over forbruget i en specifik periode, en app, appkategori, et websted eller en enhed. Symbolet for Begræns vises ud for apps, der har nået tidsgrænsen.
Notifikationer: Se diagrammer, der viser, hvor mange gange du modtager notifikationer. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser antallet af notifikationer, der modtages i en specifik periode, i en app, på et websted eller en enhed.
Fordele: Se diagrammer, der viser, hvor mange gange du vækker din enhed for at bruge den og den første app, du så bruger. Du kan tilpasse diagrammet, så det viser antallet af vækninger i en specifik periode, i en app, på et websted eller en enhed.
Brug Skærmtid til at opsætte tidsgrænser og begrænsninger:
Skærmfri tid: Planlæg tid væk fra skærmen. Du kan indstille den samme tidsplan for skærmfri tid hver dag eller forskellige tidsplaner for hver dag i ugen. Du kan også slå skærmfri tid til med det samme. Se Administrer skærmfri tid.
Apptidsgrænser: Indstil begrænsninger for tid, der bruges på apps og websteder. Indstil begrænsninger for bestemte apps, appkategorier og websteder. Der bliver vist en besked 5 minutter, før tiden er brugt. Når tidsgrænsen for en app er nået, bliver symbolet for appen utydeligt, og der vises en besked, når appen åbnes. Se Indstil tidsgrænser for apps og websteder.
Kommunikationsgrænser: Administrer kontakter, og indstil begrænsninger for, hvem der må kommunikeres med under skærmtid og skærmfri tid. Se Indstil tidsgrænser for kommunikation.
Sikker kommunikation: Kontroller, om der sendes eller modtages nøgenfotos på dit barns enhed i appen Beskeder (macOS Monterey 12.1 eller en nyere version, iOS 15.2 eller en nyere version eller iPadOS 15.2 eller en nyere version; ikke tilgængelig i alle lande og områder). Se Slå sikker kommunikation for beskeder til eller fra.
Altid tilladt: Bestemt app, der altid kan bruges, selv ved Skærmfri tid (f.eks. i forbindelse med en nødsituation). Se Vælg apps, der altid er tilladt.
Indhold og anonymitet: Begræns indhold, køb, apps og overførsler, og vælg indstillinger for anonymitet. Se Sådan indstiller du begrænsninger for indhold og anonymitet.