Brug Skjul min e-mailadresse på Mac
Med Skjul min e-mailadresse kan du oprette unikke, tilfældige e-mailadresser, der videresender til din personlige e-mailkonto, så du ikke behøver at dele din rigtige e-mailadresse, når du udfylder en formular på internettet eller vælger at abonnere på et nyhedsbrev. Du kan vælge at videresende e-mail til din adresse til iCloud Mail eller en anden e-mailadresse, der er knyttet til dit Apple-id.
E-mailadresser, som du opretter med Skjul min e-mailadresse, er tilgængelige i Safari og Mail på din Mac. Se Skjul din personlige e-mailadresse i Safari og Brug Skjul min e-mailadresse i Mail.
Med Skjul min e-mailadresse kan du også indstille og bruge tilfældige e-mailadresser til videresendelse i indstillingerne til iCloud. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Apple-id, vælg iCloud i indholdsoversigten, og klik derefter på Indstillinger ud for Skjul min e-mailadresse.
Se Indstil og brug Skjul min e-mailadresse i iCloud+ på alle dine enheder, hvis du vil indstille Skjul min e-mailadresse på alle dine iOS- og iPadOS-enheder og på iCloud.com.
Du kan abonnere på iCloud+ eller på Apple One, som inkluderer iCloud+ og andre tjenester. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Bemærk: Funktionerne i iCloud+ er ikke tilgængelige i alle lande og områder. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Indstil e-mailadresser med Skjul min e-mailadresse
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Apple-id , og vælg derefter iCloud i indholdsoversigten.
Klik på Indstillinger ud for Skjul min e-mailadresse.
Skriv adgangskoden til dit Apple-id, hvis du bliver bedt om det, og klik på Fortsæt.
Klik på Indstil.
Hvis du bliver bedt om at opgradere til et abonnement på iCloud+, skal du klikke på Vælg og vælge et abonnement.
Klik på Opret ny adresse.
Vinduet Skjul min e-mailadresse åbnes og viser en tilfældig e-mailadresse til iCloud.
Klik på Fortsæt.
Skriv en betegnelse på e-mailadressen og en note, der kan hjælpe dig med at huske, hvad du bruger denne e-mailadresse til. Klik derefter på Fortsæt.
Når vinduet Skjul min e-mailadresse vises, skal du klikke på knappen Tilføj for at oprette nye e-mailadresser og give dem en betegnelse.
Klik på OK, når du er færdig.
Administrer adresser, der er oprettet med Skjul min e-mailadresse
Med Skjul min e-mailadresse kan du oprette e-mailadresser, hver gang du har brug for en på et websted. Dine adresser er tilgængelige i Safari på din Mac og på andre enheder, hvor du er logget ind med dit Apple-id.
I indstillingerne til Skjul min e-mailadresse kan du kopiere en adresse, ændre betegnelserne, oprette nye adresser, gøre adresser passive eller slette dem, og du kan vælge den personlige e-mailadresse, du vil have e-mail videresendt til.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Apple-id , og vælg derefter iCloud i indholdsoversigten.
Klik på Indstillinger ud for Skjul min e-mailadresse.
Skriv adgangskoden til dit Apple-id, hvis du bliver bedt om det, og klik på Fortsæt.
Foretag en af følgende handlinger, når vinduet Skjul min e-mailadresse vises:
Kopier en e-mailadresse, der er oprettet med Skjul min e-mailadresse, for at indsætte den i en webformular eller app: Vælg en adresse til venstre, og klik på Kopier. Åbn Safari eller en anden browser eller internetapp, og indsæt derefter e-mailadressen i feltet til e-mailkonto.
Opret en e-mailadresse: Klik på knappen Tilføj , skriv en betegnelse og en note, og klik derefter på Fortsæt.
Rediger en betegnelse på en e-mailadresse: Vælg en adresse til venstre, klik på Rediger, rediger betegnelsen, og klik derefter på OK.
Rediger noten til en e-mailadresse: Vælg en adresse til venstre, rul gennem listen til højre, til muligheden Note vises, klik på Rediger, skriv noten, og klik derefter på OK.
Gør en e-mailadresse, der er oprettet med Skjul min e-mailadresse, passiv: Vælg en adresse til venstre, rul gennem listen til højre, indtil muligheden Gør e-mailadresse passiv vises, klik på Gør e-mailadresse passiv, og klik derefter på Gør passiv.
Aktiver en passiv e-mailadresse igen: Klik på Indstillinger ud for Passive adresser. Vælg en passiv adresse på listen til venstre, klik på Gør adresse aktiv igen, klik på OK, og klik derefter på Gør aktiv igen.
Slet en passiv e-mailadresse: Klik på Indstillinger ud for Passive adresser. Vælg en passiv adresse på listen til venstre, klik på Slet adresse, klik på OK, og klik derefter Slet.
Vælg den personlige e-mailadresse, e-mail skal videresendes til: Hvis du har mere end en personlig e-mailadresse, klikker du på Indstillinger, vælger den adresse, som Skjul min e-mailadresse skal videresende e-mail til, og klikker derefter på OK.
Klik på OK.
Du kan læse mere om funktionerne i iCloud+ til Safari i Brugerhåndbog til Safari.