Måder, du kan bruge Siri på Mac på
Brug Siri på din Mac til hurtigt at få svar på spørgsmål eller få udført en opgave. Sig f.eks. “Hvordan bliver vejret i morgen?” eller “Slå Forstyr ikke til”.
Eksempler på måder, du kan bruge Siri på
På din Mac kan du stille Siri et spørgsmål eller bede Siri om at gøre noget for dig.
Her er nogle eksempler:
Sig f.eks | Beskrivelse |
---|---|
“Åbn Noter”. | Siri åbner med det samme programmet Noter for dig. |
“Vis mine adgangskoder.” | Siri åbner vinduet Adgangskoder i Safari på din Mac. |
“Vis mine påmindelser”. | Siri viser dine påmindelser. |
“Opret en note” (og dikter derefter det, du vil skrive). | Siri skriver en note eller e-mail for dig. |
“Opret et møde i dag kl. 3”. | Siri opretter et møde for dig. |
“Sæt en playliste på med glade sange”. | Når du lytter til Apple Music, lærer Siri din musiksmag og kan anbefale sange eller afspille en playliste. |
“Spil det største hit fra 1991”. | Siri kan fortælle dig om sange, album og kunstnere eller læse albumnoter om emner i dit musikbibliotek. |
“Hvor er det nærmeste supermarked?” eller “Hvordan bliver vejret i morgen?” | Når Lokalitetstjenester er slået til i vinduet Anonymitet, kan Siri give dig oplysninger baseret på din aktuelle lokalitet eller inkludere kort, der giver dig flere oplysninger. |
“Find arkiver, som jeg oprettede i sidste uge, der indeholder ‘konference’.” | Du kan foretage søgninger efter arkiver – bare bed Siri om at finde arkiver, der er oprettet på et bestemt tidspunkt, eller som indeholder en bestemt formulering. |
“Forøg lysstyrken på min skærm” eller “Åbn Night Shift-indstillinger”. | Siri kan automatisk ændre nogle indstillinger eller åbne et indstillingsvindue for dig. |
“Find mine AirPods” eller “Ping min iPhone”. | Siri kan hjælpe dig med at finde dine enheder ved hjælp af Find. |
“Hvor hurtig er min Mac?” eller “Hvor meget ledig plads har jeg?” | Siri kan give dig oplysninger om din enhed. |
Tip: Spørg Siri “Hvad kan du gøre?”, eller klik på knappen Hjælp i Siri-vinduet for at få endnu flere ideer til, hvordan Siri kan hjælpe dig.
Hvis du hellere vil skrive dine anmodninger til Siri i stedet for at sige dem, kan du slå Skriv til Siri til. Se Skift indstillinger til Siri for tilgængelighed.
Hvis Siri-vinduet ikke lukkes automatisk, kan du lukke det manuelt ved at flytte markøren hen over det og derefter klikke på knappen Ryd .
Brug Siri-resultater
Du kan åbne Siri-resultater direkte fra Siri-vinduet eller bruge dem i e-mails eller dokumenter.
Gør et af følgende på din Mac:
Åbn et resultat: Dobbeltklik på en webside for at åbne den i Safari, eller dobbeltklik på et arkiv eller dokument for at åbne det i det relevante program på din Mac. Du kan også klikke hårdt på et resultat for at se et eksempel på det i et Vis-vindue.
Brug eller gem et resultat: Træk og anbring for at tilføje billeder eller lokaliteter i en e-mail, et dokument eller på skrivebordet. Du kan også kopiere eller indsætte tekst.
Tilpas Siri-forslag
Siri kommer med forslag til, hvad du derefter kan foretage dig, f.eks. oprette en begivenhed i programmet Kalender eller læse en artikel i programmet News, baseret på dine vaner, og hvordan du bruger dine programmer.
Dine personlige oplysninger – som er krypteret og forbliver private – holdes ajour på alle dine enheder, hvor du er logget ind med samme Apple-id. Når Siri lærer om dig på en enhed, forbedres din oplevelse med Siri på dine andre enheder. Siri er designet til at beskytte dine oplysninger, og du kan vælge det, du vil dele.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Siri.
Klik på Siri-forslag og anonymitet.
Vælg programmer på listen for at slå Siri-forslag eller “Lær af dette program” til eller fra.
Hvis lokalitetstjenester er slået til, sendes enhedens lokalitet på det tidspunkt, hvor du sender en anmodning, også til Apple for at hjælpe Siri og Diktering med at forbedre nøjagtigheden af funktionens svar på dine anmodninger. Du kan ændre det i Systemindstillinger – se Tillad, at programmer registrerer din Mac-computers placering. For at kunne levere relevante svar bruger Apple muligvis IP-adressen på din internetforbindelse til at anslå din omtrentlige lokalitet ved at matche den til et geografisk område.
Du kan også bruge Siri på din Mac til at styre lys og andre typer tilbehør i dit hjem. Se Brug Siri til at styre Hjem og Apple-supportartiklen Sådan betjener du dit hjem med Siri.