Brug “Forstyr ikke” på Mac
Når du har brug for at fokusere på en bestemt opgave, eller du bare vil have en pause fra meddelelser på din Mac-computer, kan du slå Forstyr ikke til. Du hverken ser eller hører meddelelser, når de modtages. Men de placeres i Meddelelsescenter, hvor du kan se dem senere.
Slå midlertidigt Forstyr ikke til
Gør et af følgende på din Mac:
Klik på symbolet for Meddelelsescenter i menulinjen, skub ned og klik derefter på knappen Forstyr ikke.
Hold Alternativtasten nede, mens du klikker på symbolet for Meddelelsescenter på menulinjen.
Symbolet dæmpes for at vise, at Forstyr ikke er slået til. Det forbliver tændt til midnat, eller indtil du slår det fra, eller indtil det er planlagt til at blive slået fra (som angivet i Indstillinger for Meddelelser).
Planlæg “Forstyr ikke”
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Meddelelser.
Klik på Forstyr ikke øverst i indholdsoversigten, og indstil derefter planlægningsmuligheder.
Du kan planlægge Forstyr ikke i en tidsperiode, når din Mac-computer er på vågeblus (nyttigt, hvis du sover i nærheden af din Mac-computer), eller når du projicerer skærmen (hvis du f.eks. giver en præsentation).
Vælg alle afkrydsningsfelter, hvis du vil modtage meddelelser om opkald, selv når Forstyr ikke er slået til.