Kopier og indsæt på flere enheder
Med Universel udklipsholder kan du kopiere tekst, billeder, fotografier og videoer på en Apple-enhed og derefter indsætte indholdet på en anden Apple-enhed. Du kan f.eks. kopiere en opskrift fra din Mac og derefter indsætte den i en note på din iPhone, som er i nærheden. Eller du kan kopiere et arkiv fra en Mac og indsætte det i en mappe på en anden Mac.
Kopi på en enhed: Vælg indholdet, du vil kopiere, og kopier det. På Mac skal du f.eks. trykke på Kommando-C eller vælge Rediger > Kopier.
Indholdet, der kopieres, kan kun indsættes på dine andre enheder i kort tid.
Indsæt på en enhed: Anbring markøren der, hvor du vil indsætte indholdet, og indsæt det. På iPad skal du f.eks. trykke to gange og derefter vælge Sæt ind.
Bemærk: For at kunne bruge Universel udklipsholder skal dine enheder opfylde Kontinuitets-systemkravene. Wi-Fi, Bluetooth og Handoff skal også være slået til i Systemindstillinger (på din Mac) og i Indstillinger (på dine iOS-enheder). Du skal være logget ind på iCloud med samme Apple-id på alle dine enheder.