Tilføj og tilpas widgets i Notifikationscenter på Mac
Tilføj og tilpas widgets i Notifikationscenter på din Mac, så du kan holde styr på aftaler, favoritenheder, vejret, nyhedsoverskrifter m.m. direkte på skrivebordet.
Du åbner Notifikationscenter ved at klikke på dato og tid på menulinjen eller skubbe til venstre med to fingre fra pegefeltets højre kant. Klik et vilkårligt sted på skrivebordet for at lukke det.
Tilføj widgets i Notifikationscenter på din Mac
Åbn Notifikationscenter på din Mac.
Klik på Rediger widgets nederst i Notifikationscenter.
Du kan se de tilgængelige widgets ved at søge efter en widget eller klikke på en kategori, f.eks. Ur, på listen med widgetkategorier.
Nogle widgets findes i forskellige størrelser. Klik på en størrelse for at få vist oplysningerne om den.
Du føjer widgetten til dit sæt med aktive widgets ved at flytte markøren hen over den i eksemplet og derefter klikke på knappen Tilføj .
Du kan ændre den nye widgets placering i dit sæt med aktive widgets ved at trække den op eller ned. Hvis du alligevel ikke vil have den nye widget, klikker du på knappen Fjern ved den.
Klik på OK nederst på listen med aktive widgets, når du er færdig med at tilføje widgets.
Tilpas widgets i Notifikationscenter på din Mac
Åbn Notifikationscenter på din Mac.
Klik på Rediger widgets nederst i Notifikationscenter.
Du kan gøre følgende i dit sæt med aktive widgets:
Rediger de oplysninger, der vises om en widget: Bevæg markøren hen over en widget. Hvis Rediger widget vises under navnet (hvilket angiver, at du kan ændre oplysningerne), skal du klikke på widgetten for at spejlvende den. Rediger indstillingerne, eller klik på de markerede oplysninger for at ændre dem. Du kan f.eks. klikke på den markerede liste i Liste-widget til Påmindelser for at vælge en anden liste med påmindelser. Klik på OK i widgetten, når du er færdig.
Skift størrelse på en widget: Ctrl-klik på en widget, og vælg en anden størrelse.
Klik på OK nederst på listen med aktive widgets, når du er færdig med at tilpasse widgets.
Fjern widgets fra Notifikationscenter på din Mac
Åbn Notifikationscenter på din Mac.
Hold Alternativtasten nede, mens du bevæger markøren hen over den widget, du vil fjerne, og klik derefter på knappen Fjern .