macOS High Sierra

Udskriv trådløst med AirPrint

Hvis du har en AirPrint-printer, kan du udskrive fotografier og dokumenter fra Mac uden at hente og installere printerdrivere.

AirPrint er integreret i de fleste populære printermodeller. Du kan se en liste med de populære printere, der understøtter AirPrint, i Apple-supportartiklen AirPrint. Hvis din printer er kompatibel med AirPrint, er den kompatibel med den nyeste version af macOS.

Udskriv trådløst til en AirPrint-printer

  1. Sørg for, at din printer er sluttet til samme Wi-Fi-netværk som din Mac.

  2. Vælg Arkiv > Udskriv i det program, du bruger.

  3. Klik på menuen Printer, og vælg AirPrint-printeren under Printere i nærheden.

    Bemærk: Hvis du ikke kan se din AirPrint-printer, kan du vælge Tilføj printer på menuen Printer og tilføje den på din liste med printere. Du kan finde flere oplysninger i Tilføj en Wi-Fi- eller netværksprinter.

  4. Vælg de andre udskriftsindstillinger, du vil bruge, og klik på Udskriv.

Hvis du ikke vil udskrive trådløst, kan du måske slutte din AirPrint-printer til en USB-port eller Ethernet-port på Mac. I den dokumentation, der fulgte med printeren, kan du se, om den har en af disse porte.

Hvis du ikke kan udskrive til din AirPrint-printer

  • Sørg for, at du har den nyeste version af macOS. Vælg Apple > Om denne Mac, og klik derefter på Softwareopdatering.

  • Prøv at slutte AirPrint-printeren til dit Wi-Fi-netværk med en direkte forbindelse eller via en bro. Så kan printeren måske blive en del af Wi-Fi-netværket og fungere trådløst.

  • Vent et øjeblik, før du begynder at udskrive, efter du har tændt printeren. Nogle printere skal bruge et minut eller to på at blive tilsluttet netværket, efter de er tændt.

  • Sørg for at slutte AirPrint-printeren direkte til dit Wi-Fi-netværk eller til Ethernet LAN-porten på din AirPort-base eller AirPort Time Capsule. Du kan ikke bruge AirPrint til at udskrive til en printer, der er sluttet til USB-porten i en AirPort-base.

  • Undersøg hos printerens producent, om der er tilgængelige firmwareopdateringer til din printermodel.