Indstil betalingsmetode og leveringsadresse til dit Apple-id på Mac
Du kan bruge indstillingerne under Betaling og levering til at ændre de indstillinger for betalings- og leveringsoplysninger, der er knyttet til dit Apple-id.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Apple-id, og vælg derefter Betaling og levering i indholdsoversigten.
Hvis du ikke er logget ind på dit Apple-id, skal du klikke på Log ind og angive dine oplysninger til Apple-id. Følg instruktionerne på skærmen.
Se eller rediger følgende:
Betalingsmetode: Viser den betalingsmetode, du indstillede, da du oprettede dit Apple-id. Du kan ændre din betalingsmetode ved at klikke på Oplysninger og indtaste dine kreditkortoplysninger og din faktureringsadresse.
Apple Cash-saldo: Viser din Apple Cash-saldo, som du kan bruge med en iPhone, en iPad eller et Apple Watch, som har Apple Pay, og hvor du er logget ind med dit Apple-id.
Leveringsadresse: Viser navn og leveringsadresse til køb i Apple Store. Klik på “Tilføj en leveringsadresse” for at skrive postadressen til dit Apple-id. Klik på Rediger for at ændre postadressen til dit Apple-id.
Du kan finde oplysninger om, hvordan du ændrer dine kontooplysninger til Apple-id på Apple-id-webstedet, på din kontoside til Apple-id.
Du kan se flere oplysninger om, hvordan du ændrer kontoindstillinger til dit Apple-id ved hjælp af en iOS- eller iPadOS-enhed, i “Administrer indstillinger til Apple-id og iCloud ” i brugerhåndbogen til iPhone, iPad eller iPod touch.