Bekræft din e-mailadresse eller dit telefonnummer for at åbne et delt emne
Der er for nylig sendt en besked til din e-mailadresse eller dit telefonnummer, hvor du bliver inviteret til at åbne en delt note, et delt dokument eller et andet delt emne.
Hvis Systemindstillinger viser en dialog hvor du bliver bedt om at vælge en e-mailadresse eller et telefonnummer for at kunne modtage et bekræftelseslink, skal du vælge det, du vil bruge til deling og derefter klikke på Send link med bekræftelse.
Du bliver ikke bedt om at vælge en e-mailadresse eller et telefonnummer, hvis invitationen til deling er sendt til en e-mailadresse, der allerede er indstillet i appen Mail på denne Mac.
Når du modtager en besked, der indeholder et bekræftelseslink, skal du klikke på linket.
Linket fører dig til indstillingerne til Apple-id eller iCloud.com, hvor du kan bekræfte den nye e-mailadresse eller det nye telefonnummer. Når du har indtastet din adgangskode til Apple-id, kan du bruge den nye e-mailadresse eller det nye telefonnummer til deling.
Apple kræver, at du bekræfter, hver gang der foretages en ændring i forbindelse med dit Apple-id. Din nye e-mailadresse eller dit nye telefonnummer kan ikke bruges til deling, før ændringen er bekræftet.
Hvis du ikke har foretaget ændringen, eller hvis du tror, at en uautoriseret person har haft adgang til dit Apple-id, skal du hurtigst muligt ændre din adgangskode ved at logge ind på din kontoside til Apple-id.
Når den nye e-mailadresse eller det nye telefonnummer er føjet til dit Apple-id, skal du følge instruktionerne på skærmen for at åbne den delte note, det delte dokument eller det andet delte emne.
Venner og familie kan også bruge den nye e-mailadresse eller det nye telefonnummer til at komme i kontakt med dig via iMessage, FaceTime m.m.