macOS High Sierra

Control Strip

En funktion på Touch Bar på nogle Mac-computere. Med Control Strip i højre side af Touch Bar kan du justere almindelige indstillinger – som lysstyrke og lydstyrke – og stille spørgsmål til Siri. Du kan udvide den for at få adgang til flere indstillinger og funktioner.

Touch Bar langs toppen af tastaturet med knapper, der skifter afhængigt af program eller opgave, til venstre og den formindskede Control Strip til højre.

Udvid Control Strip: Tryk på knappen Udvid på Touch Bar.

Den formindskede Control Strip har knapper, der fra venstre mod højre udvider Control Strip, skruer op eller ned for skærmens lysstyrke og lydstyrken, slår lyden til eller fra og stiller spørgsmål til Siri.

Brug Control Strip: Tryk på knapperne på den udvidede Control Strip for at få adgang til flere indstillinger og macOS-funktioner som Mission Control og Launchpad eller for at styre afspilning af video eller musik. Ved nogle indstillinger kan du holde knappen nede for at ændre indstillingen. Til lys- og lydstyrke kan du også svirpe hurtigt til venstre eller højre på knapperne.

Knapper på den udvidede Control Strip omfatter – fra venstre mod højre – skærmens lysstyrke, Mission Control, Launchpad, tastaturets lysstyrke, afspilning af video eller musik og lydstyrke

Formindsk Control Strip: Tryk på knappen Luk.