tofaktorgodkendelse

Tofaktorgodkendelse er et ekstra sikkerhedslag til dit Apple-id og er designet til at sikre, at du er den eneste person der kan få adgang til din konto, selv hvis andre personer kender din adgangskode.

Se, om dit Apple-id har tofaktorgodkendelse slået til ved at vælge Apple-menu  > Systemindstillinger, klikke på Apple-id og derefter vælge Adgangskode og sikkerhed i indholdsoversigten.

Du kan også slå tofaktorgodkendelse til og administrere dine godkendte enheder og telefonnumre ved at logge ind på din kontoside til Apple-id.

Tilmeld dig tofaktorgodkendelse

Hvis din konto opfylder alle kravene til tofaktorgodkendelse, bliver du bedt om at slå det til, første gang du bruger din Mac.

Vigtigt: Hvis du bruger bekræftelse i to trin, skal du slå det fra, før du kan slå tofaktorgodkendelse til. Det gør du ved først at logge ind på din kontoside til Apple-id. Klik på Rediger i sektionen Sikkerhed, og klik derefter på Slå bekræftelse i to trin fra. Du bliver bedt om at oprette nye sikkerhedsspørgsmål og bekræfte din fødselsdato. Du burde nu modtage en e-mail, der bekræfter, at bekræftelse i to trin er slået fra for dit Apple-id.

Brug tofaktorgodkendelse

Efter tilmeldingen bliver du bedt om at bekræfte din identitet med en bekræftelseskode på seks cifre den første gang, du skriver dit Apple-id og din adgangskode på en ny enhed. Koden vises automatisk på dine andre enheder, eller den sendes til et telefonnummer, du har tillid til. For at logge ind på en ny enhed og få adgang til dine oplysninger skal du blot skrive koden.

Du bliver ikke bedt om at skrive en bekræftelseskode igen på enheden, medmindre du logger helt ud af iCloud, sletter enheden eller er nødt til at ændre din adgangskode af sikkerhedsmæssige årsager.

Se Apple-supportartiklen Tofaktorgodkendelse til Apple-id.