Link til en webside, en e-mail eller et lysbillede i Keynote på Mac
Du kan gøre tekst, tekstfelter, billeder, figurer, streger, pile og videoer til links, som du kan klikke på under en præsentation for at åbne websider eller e-mailbeskeder eller skifte til andre lysbilleder eller slutte lysbilledshowet.
Når du skriver tekst i et tekstfelt eller en figur, genkender Keynote gyldige webadresser (URL'er) og e-mailadresser og formaterer dem (f.eks. med understregning eller en anden farve) for at vise, at det er aktive links. Hvis Keynote ikke automatisk skal registrere links, kan du slå automatisk formatering af links fra.
Tilføj et link
Ctrl-klik på et objekt, et tekstfelt eller noget valgt tekst, du vil omdanne til et link, vælg Tilføj link, og vælg derefter et modtageremne (Lysbillede, Webside eller E-mail).
Anfør oplysninger om modtageremnet:
Lysbillede: Går til et andet lysbillede i præsentationen. Vælg en af mulighederne til lysbilledet, eller angiv et lysbillednummer.
Webside: Åbner en webside i en browser. Skriv websidens adresse i feltet Link. Til et tekstlink skal du i feltet Vis skrive den tekst, du vil vise for læserne. Du kan f.eks. vise domænenavnet i stedet for hele webadressen.
E-mail: Åbner en e-mailbesked, hvor den adresse, du skriver i feltet Til, allerede er indsat. Til et tekstlink skal du i feltet Vis skrive den tekst, du vil vise for læserne. Du kan f.eks. vise modtagernavnet i stedet for hele e-mailadressen. Skriv et emne i feltet Emne, eller lad feltet være tomt.
Slut lysbilledshowet: Afslutter lysbilledshowet.
Hvis du vil kontrollere linket, skal du klikke på knappen Gå til lysbillede, Åbn link eller Ny e-mail. Ellers skal du klikke på lysbilledet for at lukke redigeringsværktøjet til links.
Den linkede tekst understreges, og der vises et linksymbol (en buet pil) ud for linkede objekter. Symbolet vises ikke, når du afspiller præsentationen.
Rediger eller gør et link passivt
Klik på linkteksten eller linksymbolet på det linkede objekt.
Hvis linket befinder sig i en tabelcelle, skal du først klikke på tabelcellen og derefter klikke på linksymbolet.
Klik på Rediger i redigeringsværktøjet til links.
Foretag ændringerne, eller klik på Fjern.
Når du fjerner et link, bevares linkteksten, men formateringen af linket fjernes, og linket er ikke længere aktivt.
Klik på lysbilledet for at lukke redigeringsværktøjet til links, når du er færdig.
Slå automatisk formatering af links fra
Hvis Keynote ikke automatisk skal formatere URL-adresser på websteder og e-mailadresser som aktive links, kan du slå automatisk formatering fra.
Vælg Keynote > Indstillinger (på Keynote-menuen øverst på skærmen).
Klik på Automatisk rettelse øverst i indstillingsvinduet.
Fravælg afkrydsningsfeltet “Genkend automatisk links” under Formatering.
Hvis du ikke vil vise formateringen af links, men de stadig skal være aktive, skal du vælge “Genkend automatisk links” og fravælge “Anvend linkformat automatisk”.
Indstillingen anvendes til ny tekst, du skriver i alle Keynote-præsentationer. Ændringen har ikke indflydelse på eksisterende links.
Du kan indstille et lysbilledshow som en interaktiv præsentation, hvor lysbillederne skifter, når tilskueren klikker på linkene. En interaktiv præsentation kun med links er især praktisk i kioskmiljøer.