Nyheder i iOS 14
Widgets på hjemmeskærmen Widgets har fået et nyt design, så du får flere oplysninger, når du kaster et blik på dem – og du kan nu føje dem til hjemmeskærmen. Du kan vælge mellem forskellige størrelser og anbringe dem, som du vil. Du kan også tilføje en smart stak, der viser widgets ud fra faktorer som din lokalitet, en aktivitet eller tidspunktet. Se Tilføj widgets på iPod touch.
Appbibliotek Det nye appbibliotek på hjemmeskærmen organiserer automatisk alle dine apps i en overskuelig oversigt, du let kan navigere i. Apps er sorteret i kategorier, og de apps, du bruger mest, er altid kun et tryk væk. Se Find dine apps i appbiblioteket.
Appklip Et appklip er en lille del af en app, der fokuserer på en bestemt opgave, f.eks. at leje en cykel, betale for parkering eller bestille mad. Du kan finde appklip i Safari, Kort, Beskeder og rundt omkring i verden via appklipkoder iOS 14.3) og QR-koder. Se Brug appklip.
Find (iOS 14.3) Hold styr på dine ejendele på den nye fane Genstande. Se Find en genstand i Find.
Søg Du kan nu starte alle dine søgninger fra Søg. Et nyt design og resultater, mens du skriver, giver hurtigere og mere relevante resultater af søgninger på tværs af apps, kontakter og på internettet. Se Brug iPod touch til at søge.
Billede i billede Du kan nu blive ved med at se videoer eller fortsætte dit FaceTime-opkald, mens du bruger en anden app. Se Multitask med Billede i billede.
Beskeder Fastgør dine vigtigste samtaler øverst på din samtaleliste, så du har hurtig adgang til dem. Omtal nogen i en samtale for at sende en besked direkte til dem, og brug indlejrede svar til at svare direkte på en bestemt besked i en gruppesamtale. Se Fastgør en samtale, Omtal personer i en samtale og Svar på en bestemt besked i en samtale.
Memoji Ud over flere aldersmuligheder og ansigtsmasker kan du vælge mellem mere end 20 nye frisurer og hovedbeklædninger for at afspejle en hobby, dit fag eller din personlighed. Se Opret din egen Memoji.
Kort Brug Kort til at få vejvisning til cykel ad cykelstier, stier og veje. Du kan også se ændringer i højde, trafikerede veje og stejle bakker, når du planlægger din tur. Find fantastiske steder i nærheden, hvor du kan spise, shoppe og opleve noget med Guider. Se Få vejvisning til kørsel på cykel fra din aktuelle lokalitet og Udforsk nye destinationer med guider i Kort.
Kamera Du kan bruge hurtige til/fra-knapper til nemt at ændre videoopløsning i videofunktion. Se Optag en video.
Spejlvendte selfies (iOS 14.3) Du kan tage et spejlvendt foto af det billede ser gennem kameraet på forsiden. Se Tag en selfie med kameraet på iPod touch.
Fotos Filtrer dine fotos i samlinger og album, og sorter fotos efter ældste eller nyeste først. Føj billedtekster til dine fotos og videoer, så du nemt kan finde dem med Søg. Se Filtrer fotos i album, Sorter fotos i album og Tilføj billedtekster, og se foto- og videooplysninger.
Påmindelser Påmindelser foreslår automatisk datoer, klokkeslæt og lokaliteter til en påmindelse ud fra lignende påmindelser, du tidligere har oprettet. Medlemmer af en fælles liste kan tildele påmindelser til hinanden, så det er nemmere end nogensinde at dele opgaver. I iOS 14.5 kan du også sortere og udskrive dine lister. Se Del og tildel påmindelser, Sorter og flyt rundt på påmindelser og Udskriv påmindelser.
Siri Siri har et nyt kompakt design, der betyder, at du stadig kan fokusere på det, du foretager dig, samtidig med at du hurtigt får oplysninger. Siri leverer nu oplysninger fra hele internettet for at give dig svar og kan sende lydbeskeder fra appen Beskeder. Se Find ud af, hvad Siri kan gøre.
Safari Safari er blevet endnu mere sikker og praktisk. I Anonymitetsrapport kan du se, hvordan websteder behandler din anonymitet, og Safari viser måske en advarsel, hvis du bruger en adgangskode, der ikke er sikker. Hvis du støder på et websted på et andet sprog, kan Safari nu levere oversættelser på syv forskellige sprog (beta). Se Se anonymitetsrapporten og Oversæt en webside.
Sundhed En helt ny søvnfunktion hjælper dig med at nå dine søvnmål og slappe af inden sengetid. Se Indstil søvnplaner i Sundhed
Administrer faktorer i forbindelse med menstruationscyklus (iOS 14.3) Du kan gøre forudsigelserne om menstruationscyklus i Sundhed bedre ved at registrere faktorer som graviditet, amning og brug af prævention. Se Administrer faktorer i forbindelse med menstruationscyklus.
Lossless- og Dolby Atmos-lyd (iOS 14.6) Hvis du abonnerer på Apple Music, kan du lytte til Lossless- og Dolby Atmos-lydspor i appen Musik. Se Lyt til Lossless-musik på iPod touch og Lyt til Dolby Atmos-musik på iPod touch.
Lydniveau i hovedtelefoner (iOS 14.2) Få en notifikation og få automatisk skruet ned for lyden, hvis den lyd, du lytter til, er så høj, at din hørelse kan blive påvirket. Du kan se det præcise lydniveau, mens lyden afspilles gennem dine iPod touch-hovedtelefoner, og indstille de maksimale lydstyrker. Se Hold styr på eksponering for lydniveau i hovedtelefoner i Sundhed, Kontroller lydniveauet i hovedtelefoner og omgivelserne i Kontrolcenter og Begræns lydstyrken i hovedtelefoner.
FaceTime FaceTime kan nu registrere, hvornår en deltager bruger tegnsprog, og gøre opmærksom på personen i et FaceTime-gruppeopkald. Videoopkald bliver mere naturlige, fordi du får hjælp til at skabe øjenkontakt, selvom du kigger på skærmen i stedet for kameraet. Se Foretag et FaceTime-gruppeopkald.
Hjem Med Tilpasset belysning kan du ændre lysets farvetemperatur i løbet af dagen. Videokameraer og dørklokker kan identificere personer, du har mærket i appen Fotos, og du kan få besked, når der er bevægelse i de aktivitetszoner, du har indstillet. Se Slå Tilpasset belysning til, Indstil ansigtsgenkendelse og Organiser værelser i zoner.
Anonymitet En ny indstilling giver dig mulighed for kun at dele din omtrentlige placering med en app, og der vises en indikator øverst på skærmen på iPod touch, når en app bruger kameraet eller mikrofonen. Det er et krav, at alle apps skal anmode om din tilladelse, før de må spore dig mellem apps og websteder, der ejes af andre virksomheder (iOS 14.5). Se Indstil de lokalitetsoplysninger, du deler på iPod touch, Gennemse eller rediger adgangen til kameraet, mikrofonen og andre hardwarefunktioner og Indstil tilladelser til sporing foretaget af apps.
App Store (iOS 14.3) Du kan nu se oplysninger om anonymitet for apps, inden du henter dem. På produktsiden for hver app er der en oversigt over appens beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til anonymitet oplyst af udviklerne, herunder hvilke data der indsamles.
Få gode råd til iOS 14 I appen Tips tilføjes der jævnligt nye forslag, så du kan få mest muligt ud af din iPod touch. Se Se tips.
Bemærk: Nye funktioner og apps kan variere afhængigt af iPod touch-model, område og sprog.