Nyheder i iOS 13
Mørk tilstand Den nye funktion Mørk tilstand bruger en smuk mørk farveskala til hele iOS, som er perfekt til omgivelser med svagt lys. Du kan hurtigt slå Mørk tilstand til i Kontrolcenter eller indstille, at den automatisk skal slås til om aftenen. Når Mørk tilstand er slået til, generer lyset fra din enhed ikke andre omkring dig. Se Juster skærmens lysstyrke og farvebalance på iPod touch.
Fotos Gennemse dit fotobibliotek efter dage, måneder og år, så du let kan finde og dele dine fotos og videoer. Mens du ruller, afspilles Live Photos og videoer, så dit fotobibliotek vækkes til live. Redigeringsværktøjer med nyt design gør det nemt for dig at anvende ændringer på dine fotos og giver et hurtigt overblik over, hvor ændringerne blev foretaget. Se Se fotografier og videoer og Rediger fotos og videoer.
Kort Kort er blevet genopbygget helt fra bunden og har mere realistiske detaljer for veje, strande, parker og bygninger. Udforsk, hvor du skal hen, før du kommer dertil, med Se dig omkring, opbyg samlinger med dine yndlingslokaliteter m.m. Se Se dig omkring i Kort og Opret samlinger i Kort.
Log ind med Apple Log hurtigt og nemt ind på apps og websteder med det Apple-id, du allerede har. Du behøver ikke udfylde formularer eller oprette nye adgangskoder. Du skal bare trykke på Log ind med Apple i en deltagende app eller på et websted, så er du klar. Apple sporer ikke din profil og beskytter dit Apple-id med tofaktorgodkendelse. Se Log ind med Apple.
Siri Den nye Siri-stemme lyder utroligt naturlig, især ved udtale af længere udtryk. Siri giver dig også personlige forslag, når du søger i Podcasts, Safari og Kort, og kan registrere påmindelser i Beskeder. Se Spørg Siri.
Animoji- og Memoji-klistermærker Brug pakker med Animoji- og Memoji-klistermærker til at udtrykke dig med i samtaler i Mail og Beskeder. Vælg mellem Animoji-karakterer – herunder mus, blæksprutte og ko – eller lav din egen Memoji-karakter, som udtrykker din sindsstemning og personlighed med unikke frisurer, hovedbeklædning, makeup og meget mere. Se Brug Animoji og Memoji i Beskeder.
Beskeder Del automatisk dig navn og foto, når du starter en samtale. Du kan bruge en Animoji, et billede eller et monogram til dit foto. Se Rediger dit navn og foto til Beskeder.
Meddel beskeder (iOS 13.2) Når du bærer AirPods Pro, AirPods (2. Generation) eller andre understøttede hovedtelefoner, kan Siri læse dine indgående beskeder, og du kan sige et svar, som Siri skal sende. Se Lyt til og besvar beskeder.
Indstil kommunikationsgrænser (iOS 13.3) Brug Skærmtid til at begrænse, hvem dine børn kan kommunikere med – og hvem der kan kommunikere med dem – i løbet af dagen og under skærmfri tid. Se Indstil kommunikationsgrænser på et familiemedlems enhed.
App Store Abonner på Apple Arcade (ikke tilgængeligt i alle lande eller områder), som er en tjeneste, der giver dig adgang til nye spil på iPhone, iPad, iPod touch, Mac og Apple TV. Med et enkelt abonnement kan du hente og spille alle Apple Arcade-spil fra App Store uden reklamer eller yderligere køb. Se Hent apps, spil og skrifter i App Store.
Apple TV+ Abonner på og se nye og eksklusive Apple Originals – uden reklamer, og når det passer dig. Se Apple TV+ (ikke tilgængelig i alle lande eller områder) i Apple TV-appen på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac, Apple TV-enhed og understøttede smart-tv’er og streamingenheder. Se Indstil Apple TV-appen.
Skrifter Nu kan du få skrifter fra App Store til brug i de dokumenter, du opretter på iPhone, iPad og iPod touch. Se Installer skrifter.
Tastatur Brug QuickPath (ikke tilgængeligt til alle sprog) til at skrive et ord ved at skubbe en finger fra et bogstav til det næste. Tastaturet genkender den bane, du tegner, og konverterer den for dig, så det er så let som ingenting at skrive med én hånd. Se Skriv tekst med tastaturet på skærmen.
Deling af lyd Del det, du lytter til, med en ven, der også bærer AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner eller -øretelefoner. Se Del lyd med AirPods og Beats-hovedtelefoner.
Sundhed En mere personlig udgave af appen Sundhed gør det nemmere end nogensinde før at få adgang til de oplysninger, der er vigtigst for dig. Med den nye Menstruationscyklus-indstilling kan du holde styr på din menstruationscyklus, indstille notifikationer om fertilitet m.m. Se Se oplysninger om sundhed og træning og Hold styr på din menstruationscyklus.
Påmindelser Appen Påmindelser, som er helt ny, gør det nemmere end nogensinde at oprette og organisere påmindelser. Brug den hurtige værktøjslinje til at føje datoer, tidspunkter, lokaliteter, flag, fotos og selv scannede dokumenter til dine påmindelser. Se Indstil påmindelser.
Genveje Appen Genveje er nu indbygget i iOS 13, og det er her, du finder alle dine genveje. Kom i gang med Genveje ved at tilføje en personlig daglig rutine, som kan hjælpe med at strømline din dag. Se Brugerhåndbog til genveje.
Sikker HomeKit-video (iOS 13.2) Optagelser fra dine overvågningskameraer end-to-end-krypteres og lagres sikkert i iCloud. Det er kun dig selv og de personer, du deler optagelserne med, der kan se dem. Se Indstil overvågningskameraer i Hjem
Ydeevne Apps åbnes op til to gange hurtigere i iOS 13, og apps fra App Store pakkes på en ny måde, så de fylder op til 50 procent mindre.
Anonymitet og sikkerhed Hold styr på, hvilke lokalitetsdata du deler med apps. Du kan vælge at give en app adgang til din lokalitet en enkelt gang, eller hver gang du bruger den. Når du modtager advarsler om, at en app bruger din lokalitet i baggrunden, kan du beslutte, om du vil opdatere dine tilladelser. Se Indstil, hvilke apps der skal have kendskab til din lokalitet.
Lær trick til iOS 13. I appen Tips tilføjes der jævnligt nye forslag, så du kan få mest muligt ud af din iPod touch. Se Se tips.
Bemærk: Nye funktioner og apps kan variere afhængigt af iPod touch-model, område og sprog.