Surf privat i Safari på iPod touch
Du kan justere indstillinger til appen Safari for at gøre dine browseraktiviteter private og beskytte dig mod ondsindede websteder.
Indstil anonymitet og sikkerhed for Safari
Gå til Indstillinger > Safari og slå følgende til eller fra under Anonymitet og sikkerhed:
Undgå sporing mellem websteder: Safari begrænser som standard cookies og data fra tredjeparter. Slå denne indstilling fra for at tillade sporing mellem websteder.
Bloker alle cookies: Du kan forhindre websteder i at tilføje cookies på din iPod touch ved at gå til Indstillinger > Safari og slå Bloker alle cookies til. Du fjerner cookies, der allerede findes på iPod touch, ved at gå til Indstillinger > Safari > Ryd historik og webstedsdata.
Advarsel om bedrag: Safari viser en advarsel, hvis du besøger et websted, der er mistænkt for at være et phishing-websted.
Når du i Safari går til et websted, der ikke er sikkert, vises der en advarsel i Safaris søgefelt.
Slet din browserhistorik og dine data
Gå til Indstillinger > Safari > Ryd historik og webstedsdata.
Besøg websteder uden at oprette en historik
Tryk på , og tryk derefter på Privat.
Når funktionen Privat browser er slået til, er Safari-baggrunden sort i stedet for hvid, og de steder, du besøger, vises ikke i Historik på iPod touch eller på listen med faner på dine andre enheder.
Du skjuler webstederne og slutter Privat browserfunktion ved at trykke på og derefter trykke på Privat igen. Webstederne vises igen, næste gang du bruger Privat browserfunktion.