Indstil en fokusfunktion på iPhone
Fokus er en funktion, som hjælper dig med at koncentrere dig om en opgave ved at mindske antallet af distraktioner. Når du vil koncentrere dig om en bestemt aktivitet, kan du tilpasse en af de indbyggede fokusfunktioner, f.eks. Arbejde, Personlig eller Søvn, eller oprette en speciel fokusfunktion. Du kan bruge en fokusfunktion til midlertidigt at slå alle notifikationer fra eller kun tillade specifikke notifikationer (f.eks. dem, der er relevante for din opgave) og fortælle apps og andre personer, at du har travlt.
Hvis du har en iPhone 16-model, iPhone 15 Pro eller iPhone 15 Pro Max, kan du også bruge fokusfunktionen Reducer forstyrrelser, som bruger Apple Intelligence til kun at vise dig de vigtigste notifikationer. Se Brug fokusfunktionen Reducer forstyrrelser.
Tip: Du kan hurtigt vælge at ignorere alle notifikationer ved at åbne Kontrolcenter, trykke på Fokus, og derefter trykke på Forstyr ikke.
Indstil en fokusfunktion
Gå til Indstillinger
> Fokus, og tryk på en fokusfunktion, f.eks. Forstyr ikke, Personlig eller Arbejde.
Du kan konfigurere indstillinger til en fokusfunktion som beskrevet i nedenstående trin, men du behøver ikke at konfigurere dem alle.
Angiv, hvilke personer og apps du vil tillade notifikationer fra, når en fokusfunktion er slået til:
Personer: Tryk på Personer, og tryk på Tillad notifikationer fra. Tryk på
, vælg kontakter, tryk på OK, og tryk på
øverst på skærmen. Du kan også ignorere specifikke personer ved at trykke på Ignorer notifikationer fra i stedet.
Apps: Tryk på Apps, og tryk på Tillad notifikationer fra. Tryk på
, vælg apps, tryk på OK, og tryk på
øverst på skærmen. Du kan også ignorere specifikke apps ved at trykke på Ignorer notifikationer fra i stedet.
Tryk på Indstillinger, og vælg derefter en eller flere af følgende muligheder:
Vis ignorerede notifikationer i Notifikationscenter i stedet for på låseskærmen: Slå Vis på låseskærm fra.
Skjul notifikationsetiketter på ignorerede apps for at forhindre distraktionen: Slå Skjul notifikationsetiketter til.
Slå lyden fra på opkald og notifikationer: Tryk på Ignorer notifikationer, og vælg Altid eller Når låst.
Dæmp låseskærmen, når fokusfunktionen er slået til: Slå Dæmp låseskærm til.
Tillad på intelligent vis, at vigtige notifikationer forstyrrer dig: Hvis du har en iPhone 16-model, iPhone 15 Pro eller iPhone 15 Pro Max, skal du slå Intelligente undtagelser og ignoreringer til. Notifikationer, som specifikt tillades eller ignoreres, vil altid blive tilladt eller ignoreret.
Når du er færdig med at vælge indstillinger, skal du trykke på
øverst på skærmen.
Angiv indstillingerne til låseskærmen og hjemmeskærmen:
Vælg låseskærmen til denne fokusfunktion: Tryk på eksemplet på låseskærmen under Tilpas skærme, vælg en låseskærm, og tryk derefter på OK øverst på skærmen.
Vælg hjemmeskærmen til denne fokusfunktion: Tryk på eksemplet på hjemmeskærmen under Tilpas skærme, vælg en hjemmeskærm, og tryk derefter på OK øverst på skærmen.
Bemærk: Hvis du vil ændre hjemmeskærmen for at tilpasse den yderligere til din fokusfunktion, kan du se Flyt apps og widgets på hjemmeskærmen.
Efter du har indstillet fokusfunktionen, kan du altid vende tilbage til Indstillinger > Fokus og ændre de muligheder, du valgte ovenfor.
Slå en fokusfunktion til eller fra
Tilføj fokusfiltre
Når du indstiler en fokusfunktion, kan du tilføje appfiltre, der bestemmer, hvilke oplysninger apps viser under brug af fokusfunktionen. Du kan f.eks. vælge, hvilken e-mailkonto eller kalender der skal bruges under fokusfunktionen.
Gå til Indstillinger
> Fokus, og tryk derefter på den fokusfunktion, du vil føje filtre til.
Rul ned til Fokusfiltre, og tryk derefter på Tilføj filter.
Tryk på en app, og vælg de oplysningerne fra appen, som du vil bruge under fokusfunktionen:
Kalender: Vælg, hvilke kalendere der skal vises under brug af fokusfunktionen.
Mail: Vælg, hvilke e-mailkonti du vil bruge, mens fokusfunktionen er i brug.
Beskeder: Vælg, hvilke beskedsamtaler du vil se under brug af fokusfunktionen, f.eks. kun samtaler fra personer, du har tilladt notifikationer fra, mens denne fokusfunktion er i brug.
Safari: Vælg, hvilken fanegruppe du vil bruge, mens fokusfunktionen er i brug.
Tryk på Tilføj for at føje filteret til fokusfunktionen.
Opret en speciel fokusfunktion
Hvis du vil fokusere på en anden aktivitet end dem i de indbyggede fokusfunktioner, kan du oprette en speciel fokusfunktion.

Gå til Indstillinger
> Fokus.
Tryk på
øverst til højre, og tryk derefter på Speciel.
Skriv et navn til din fokusfunktion, og tryk derefter på Retur.
Vælg en farve og et symbol, der skal repræsentere din fokusfunktion, og tryk derefter på Næste.
Tryk på Tilpas fokusfunktion, og konfigurer derefter indstillingerne til den specielle fokusfunktion ved at følge anvisningerne i Indstil en fokusfunktion.
Hold dine fokusindstillinger ajour på alle dine Apple-enheder
Du kan bruge de samme fokusindstillinger på alle de Apple-enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.
Gå til Indstillinger > Fokus, og slå Del på tværs af enheder til.
Bemærk: Fokusfiltre synkroniseres ikke på tværs af enheder – de findes kun på den enhed, hvor du indstiller dem.
Gå til Indstillinger
> Fokus.
Slå Del på tværs af enheder til.