Slå Find fra på dine enheder og genstande
Før du sælger, bortgiver, bytter eller servicerer en enhed, skal du slå Find fra. Du bør også fjerne registreringen af et AirTag eller en genstand fra en tredjepart, inden du sælger eller bortgiver den.
Hvis du ikke længere har enheden, eller hvis du ikke kan slå Find fra i Indstillinger, kan du fjerne den fra din konto ved hjælp af Find på iCloud.com.
Slå Find fra på en iPhone, iPad eller iPod touch
Når du slår Find fra på din iPhone, iPad eller iPod touch, fjernes Aktiveringslås automatisk.
På din iPhone, iPad eller iPod touch skal du gå til Indstillinger > [dit navn] > Find.
Tryk på Find min [enhed], og deaktiver derefter Find min [enhed].
Se også følgende artikler fra Apple-support: Aktiveringslås til iPhone og iPad og Det skal du gøre, før du sælger, bortgiver eller bytter din iPhone eller iPad.
Slå Find fra på en Mac
Når du slår Find fra på din Mac, fjernes Aktiveringslås automatisk.
Gør et af følgende på din Mac:
macOS 13 eller nyere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på [dit navn] øverst i indholdsoversigten, klik på iCloud, klik på Find min Mac, og klik derefter på Slå fra ud for Find min Mac.
macOS 12 eller tidligere: Vælg Apple-menuen > Systemindstillinger, klik på Apple-id, klik på iCloud, og fravælg derefter Find min Mac.
Du kan også læse følgende Apple-supportartikler: Aktiveringslås til Mac og Forholdsregler før du sælger, bortgiver, bytter eller genbruger din Mac.
Slå Find fra på et Apple Watch
Hvis du vil fjerne dit Apple Watch fra Find, skal du ophæve pardannelsen på din iPhone. Aktiveringslås fjernes automatisk.
Se Ophæv pardannelsen med og slet Apple Watch i brugerhåndbogen til Apple Watch.
Du kan også læse følgende Apple-supportartikler: Om Aktiveringslås på Apple Watch og Sådan gør du, inden du sælger, bortgiver eller bytter dit Apple Watch eller køber fra en anden.
Fjern dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner fra Find
Hvis du vil fjerne dine AirPods eller Beats-hovedtelefoner fra Find, skal du anbringe dem i etuiet og slukke dem og derefter fjerne dem fra listen over enheder.
Fjern registreringen af dit AirTag eller en genstand fra en tredjepart
Du kan fjerne registreringen af et AirTag eller en genstand fra en tredjepart fra dit Apple-id ved hjælp af din iPhone, iPad eller iPod touch.
Se en af følgende:
Brugerhåndbog til iPhone: Fjern et AirTag eller en anden genstand fra Find på iPhone
Brugerhåndbog til iPad: Fjern et AirTag eller en anden genstand fra Find på iPad
Brugerhåndbog til iPod touch: Fjern et AirTag eller en anden genstand fra Find på iPod touch