
Se eller download bilag i Noter på iCloud.com
Du kan vedhæfte emner til noter ved hjælp af appen Noter på en iPhone, iPad eller Mac. Du kan derefter se og downloade disse bilag – fotos, lydarkiver, kort, iWork-arkiver m.m. – i Noter på iCloud.com, så længe du er logget ind på den samme Apple-konto.
Se, eller afspil fotos, lydarkiver, kort og andre bilag
Gå til icloud.com/notes, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg en note, der indeholder det bilag, du vil se eller afspille.
Hvis du er på en telefon eller tablet, og du ikke kan se dine noter, skal du sørge for, at notelisten er åben.
Tryk eller dobbeltklik på bilaget.
Det vedhæftede indhold downloades til din enhed, åbnes i det relevante program eller begge dele.
Se, og download scannede dokumenter
Hvis du har en iPhone eller iPad, og du har scannet dokumenter i appen Noter, kan du se og downloade dokumenterne på iCloud.com.
Gå til icloud.com/notes, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg en note, der indeholder et scannet dokument.
Hvis du er på en telefon eller tablet, og du ikke kan se dine noter, skal du sørge for, at notelisten er åben.
Gør et af følgende:
Se dokumentet: Tryk eller dobbeltklik på miniaturen af det scannede dokument.
Download dokumentet: Tryk eller dobbeltklik på miniaturen af det scannede dokument, og vælg derefter
.
Hvis du vil se og downloade et andet dokument, skal du vælge miniaturen i vinduet Scannede dokumenter.
Se, og rediger vedhæftede iWork-dokumenter
Du kan se og redigere Pages-, Numbers- og Keynote-dokumenter, som du har vedhæftet ved hjælp af appen Noter, på enheder, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.
Bemærk: Du skal bruge en computer for at redigere Pages-, Numbers- og Keynote-dokumenter på iCloud.com.
Gå til icloud.com/notes, og log derefter ind på din Apple-konto (om nødvendigt).
Vælg en note, der indeholder et Pages-, Numbers- eller Keynote-bilag.
Hvis du er på en telefon eller tablet, og du ikke kan se dine noter, skal du sørge for, at notelisten er åben.
Tryk eller dobbeltklik på bilaget. På en telefon eller en tablet skal du vælge, om du vil se eller downloade.
Der lagres en kopi af bilaget i iCloud Drive, som åbnes i Pages på iCloud, Numbers på iCloud eller Keynote på iCloud. Du kan få mere at vide om iCloud Drive i Brug iCloud Drive på iCloud.com.
Vigtigt: Ændringer, du foretager, påvirker kun den kopi af dokumentet, der er lagret i iCloud Drive, og ikke det dokument, der er vedhæftet til noten.
Bemærk: I låste noter på iCloud.com kan du se eksempelvisninger af bilag i stedet for faktisk vedhæftet indhold. Hvis du vil se bilag i låste noter, skal du bruge appen Noter på en enhed, hvor du er logget ind på den samme Apple-konto.