macOS High Sierra

Begræns køb

Undgå, at dine børn køber bøger, eller begræns deres muligheder for at få bøger med anstødeligt indhold. Hvis Familiedeling er indstillet, kan du slå Spørg før køb til, så du bliver bedt om at godkende alle køb fra bestemte familiemedlemmer.

Åbn iBooks for mig

Undgå, at børn køber eller henter bøger med anstødeligt indhold

  1. Vælg iBooks > Indstillinger, og klik på Børnesikring.

  2. Klik på låsesymbolet for at ændre indstillingerne til børnesikring, og indtast derefter administratorens navn og adgangskode til din computer.

  3. Vælg indstillinger for at slå alle køb og gratis overførsler fra eller begrænse overførsel af bøger med anstødeligt indhold.

  4. Klik på låsen igen, når du er færdig.

Slå Spørg før køb til

Spørg før køb er som standard slået til for børn under 13 år og kan slås til for familiemedlemmer under 18 år. (De enkelte aldersbegrænsninger afhænger af de forskellige lande eller områder.) Du kan få flere oplysninger i Indstil familiedeling.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på iCloud.

    Åbn iCloud for mig

  2. Klik på Administrer familie.

  3. Vælg familiemedlemmerne til venstre, og slå derefter Spørg før køb til i højre side.

Du kan få flere oplysninger om indstilling af børnesikring på en Mac i Indstil børnesikring.