Krav til FaceTime
Hvad du skal bruge for at kunne foretage FaceTime-opkald
Hvis du vil foretage opkald af typen FaceTime-video eller -samtaleopkald på din Mac, skal du:
Have oprettet forbindelse til internettet
Være logget ind på FaceTime med dit Apple-id
Hvis du ikke har et Apple-id, skal du gå til webstedet om Apple-id-konto for at oprette et gratis.
Have en indbygget eller tilsluttet mikrofon. Til FaceTime-videoopkald skal du også have en indbygget eller tilsluttet kamera
Hvad dine venner skal have for at modtage dine FaceTime-opkald
Den person, du ringer til via et FaceTime-videoopkald, skal være logget ind på FaceTime og have en af følgende:
En Mac med FaceTime installeret og et indbygget eller tilsluttet kamera og en indbygget eller tilsluttet mikrofon
iPhone 4 eller iPod touch (4. generation) med iOS 4.1 eller en nyere version
iPhone 4s og nyere modeller
iPad 2 og nyere modeller
Den person, du ringer til via et FaceTime-samtaleopkald, skal være logget ind i FaceTime og have en af følgende:
En Mac med OS X 10.9.2 eller en nyere version og en indbygget eller tilsluttet mikrofon
En iOS-enhed med iOS 7 eller en nyere version
Hvad du skal have for at kunne foretage og modtage telefonopkald på din Mac
Hvis du vil foretage og modtage telefonopkald på din Mac, skal du sørge for følgende:
iOS 8 eller en nyere version er installeret på din iPhone. Der er flere oplysninger i Apple-supportartiklen Opdatering af iOS-software på din iPhone, iPad eller iPod touch.
Din Mac og din iPhone er sluttet til det samme Wi-Fi-netværk. Der er flere oplysninger i Opret forbindelse til internettet via Wi-Fi.
Din Mac og din iPhone er logget ind på iCloud og FaceTime med et enkelt Apple-id. Du kan få flere oplysninger i Indstil iCloud på Mac, Log ind på eller ud af FaceTime og i Apple-supportartiklen Brug af Kontinuitet til at tilslutte din Mac-computer, iPhone, iPad, iPod touch og dit Apple Watch.
Wi-Fi-opkald er slået til på din Mac og din iPhone.
Du kan få flere oplysninger i Foretag og modtag telefonopkald på din Mac.