stribet RAID-sæt

Hvis du har mere end en disk, kan du oprette et stribet RAID-sæt, (Striped Redundant Array o Independent Disks) for at få hurtigere adgang til disken. Et stribet RAID-sæt er især nyttigt til store arkiver som digital video og databaser.

Et stribet RAID-sæt virker bedst, hvis diskene har nogenlunde samme størrelse og er sluttet til computeren med hurtige forbindelser. Overvej følgende:

  • Hvis diskene har forskellige størrelser, behandler et stribet RAID-sæt alle diskene, som om de var på størrelse med den mindste disk. Hvis du har diske på forskellige størrelser, kan du overveje at bruge et sammenkædet disksæt. Du får ikke hastighedsfordelen ved et stribet RAID-sæt, men du kan udnytte hele kapaciteten på alle diskene.

  • Hvis diskene er sluttet til computeren med langsomme forbindelser, f.eks. USB-forbindelser, får du måske ikke hurtigere adgang til disken, selv med et stribet RAID-sæt. Du opnår de bedste resultater ved at bruge diske med hurtige forbindelser, f.eks. interne diske.