
Frigiv enheder i Apple School Manager
Enheder kan fjernes fra Apple School Manager. Du skal fjerne en enhed fra programmet, hvis den er blevet solgt, mistet eller ikke kan repareres. Dette kaldes frigivelse af en enhed. Du skal frigive enheder, du ikke ejer eller styrer, i overensstemmelse med vilkårene og betingelserne i aftalen for Apple School Manager.
Hvis en iPhone, iPad, iPod touch eller et Apple TV bliver fjernet fra Apple School Manager, kan enheden tilføjes igen ved hjælp af Apple Configurator 2.5 eller en nyere version. Mac-computere kan ikke tilføjes igen med Apple Configurator 2.5 eller en nyere version. iPhone, iPad, iPod touch, Apple TV og Mac-enheder kan tilføjes igen af deltagende, autoriserede Apple-forhandlere eller -udbydere.
Bemærk: Du kan også tillade, at din MDM-løsning (Mobile Device Management) frigiver enheder. Denne metode kræver ikke, at du logger ind på Apple School Manager. Denne funktion aktiveres som standard, når du tilføjer en MDM-server. Du kan fjerne denne funktion ved at fravælge indstillingen for nye eller eksisterende MDM-servere, du har oprettet.

Vigtigt: Du skal ikke frigive enheder, der sendes til Apple til reparation. Hvis Apple udskifter en frigivet enhed som en del af en reparation, vil den nye enhed ikke være tilgængelig i Apple School Manager.
Frigiv enheder
I Apple School Manager
skal du logge ind med en konto, der har rollen som Administrator, Lokalitetsansvarlig eller Ansvarlig for enhedstilmelding.
Klik på Enheder i indholdsoversigten, søg efter en enhed i feltet Søg, og vælg derefter enheden på listen. Se Sådan søger du.
Når du har søgt efter enhederne, skal du vælge det samlede antal enheder øverst på listen og derefter klikke på
.
Læs omhyggeligt dialogboksen, og klik derefter på Frigiv enheder.
Læs omhyggeligt den ekstra dialogboks. Når du har frigivet en enhed, fjernes den fra Apple School Manager og kan ikke tildeles til en MDM-server.
Bemærk: Du kan altid føje iPhone-, iPad- og Apple TV-enheder til Apple School Manager igen med Apple Configurator 2. Se Tildel enheder, som er tilføjet fra Apple Configurator 2. Mac-computere kan ikke tilføjes igen med Apple Configurator 2.
Markér feltet "Jeg forstår, at dette ikke kan fortrydes", og klik derefter på Frigiv.
En ny aktivitet frigiver enhederne. Du kan vente på, at aktiviteten bliver færdig eller klikke på Luk for at lukke vinduet.
Kontroller, at enhederne er blevet fjernet, ved at søge efter enheden i søgefeltet øverst i vinduet.
Bemærk: Når en enhed er blevet frigivet, skal indholdet på den slettes og gendannes.