
Overfør Apple-tjenester under brug af godkendelse via organisationsnetværket med Apple School Manager
Når du aktiverer organisationsnetværk i Apple School Manager, skal din organisation bruge flere tjenester, der muligvis skal overføres fra personlige Apple-id'er til administrerede Apple-id'er. Nedenfor kan du se en liste over disse tjenester og anbefalede trin, der skal udføres for at sikre, at der ikke sker afbrydelser i adgangen til disse tjenester.
Tjenesten Apple Push Notification (APN)
APN-certifikater bruges oftest af organisationer til at muliggøre kommunikation fra deres MDM-løsning (Mobile Device Management) til administrerede enheder. Du kan få flyttet det APN-certifikat, der er knyttet til et personligt Apple-id, til et administreret Apple-id ved at kontakte Apple. Denne proces kan tage op til ti arbejdsdage. Der opstår ikke afbrydelser i kommunikationen mellem MDM-løsningen og enheden, når overførslen til en ny konto er gennemført. Se Kontakt Apple for at få hjælp med APNs-certifikater (Apple Push Notification service)
Global Service Exchange (GSX)
Godkendte organisationer, der foretager selvreparation af Apple-produkter, skal planlægge deres overgang og skal muligvis arbejde med Apple GSX-teams, hvis e-mailadresser er anført nedenfor, samt de lande eller områder, de dækker.
svc.authorize_amr@apple.com
Canada
Latinamerika
USA
svc.authorize_emea@apple.com
Afrika
Europa
Indien
Mellemøsten
svc.authorize_apac@apple.com
Lande og områder i Asien og Stillehavsområdet
account_admin_china@apple.com
Kina, fastlandet
account_admin_china@apple.com (hvis du ønsker support på traditionel kinesisk, skal du inkludere Kinesisk på emnelinjen i e-mailen)
Hongkong
Macao
Taiwan
Adgang til GSX er begrænset til godkendte domæner og inviterede administrerede Apple-id'er. Før du aktiverer organisationsnetværket, skal du oprette mindst ét administreret Apple-id på et godkendt domæne og invitere den pågældende bruger til GSX. Når personlige Apple-id'er er fjernet fra domænet, kan der oprettes administrerede Apple-id'er ved hjælp af det samme navn. Disse administrerede Apple-id'er skal inviteres til GSX. Hvis disse personer har certificeringer, skal du sende en e-mail til certifications@apple.com for at få disse certificeringer flyttet mellem konti.
Hvis det er nødvendigt, kan du opdatere kontooplysninger for din organisation ved at logge ind på http://aamt.apple.com/.
Hvis du bliver bedt om at opdatere dit personlige Apple-id, kan du læse mere i Apple-supportartiklen Hvis du bliver bedt om at opdatere e-mailadressen for dit Apple-id.
Apple Online Store
Personer, der har adgang til deres organisations onlinebutik, skal fuldføre processen til konfliktløsning for at opdatere login, der påvirkes af organisationsnetværk. Hvis du vil bruge et administreret Apple-id på organisationsnetværket for onlinebutikken, skal du udføre følgende trin:
1. Få brugeren til at oprette et nyt administreret Apple-id på organisationsnetværket. Brugeren skal logge ind på iCloud ved hjælp af Indstillinger på en iPhone eller iPad, ved hjælp af Systemindstillinger på en Mac eller under den indledende opsætning af enheden.
2. I Apple School Manager skal du ændre brugerens rolle til Personale, Underviser eller Leder.
3. Kontakt din dedikerede Apple Account Executive, og anmod om at få oprettet en ny invitation for det administrerede Apple-id på organisationsnetværket.
Bemærk: Hvis du støder på et problem, kan du sende en e-mail til myaccess.support@apple.com eller gå til Kontakt Apple for at få support og service og spørge efter Salgsafdelingen.