Find, køb og hent programmer fra App Store på Mac
Du kan finde det helt rigtige program ved at søge efter det eller gennemse App Store. Når du har fundet det ønskede program, kan du købe det ved hjælp af dit Apple-id, eller du kan indløse en overførselskode eller et gavekort.
Du ændrer dine indstillinger til overførsler og køb ved at vælge Apple > Systemindstillinger > Apple-id, klikke på Medier og køb i indholdsoversigten og derefter foretage dine valg.
Find og køb programmer
Gør et af følgende i App Store på din Mac:
Søg efter et program: Skriv et eller flere ord i søgefeltet i øverste venstre hjørne af vinduet App Store, og tryk på Enter.
Gennemse App Store: Klik på Opdag, Kreativitet, Arbejde, Play, Spil eller Kategorier i indholdsoversigten i venstre side.
Klik på et programs navn eller symbol for at se en beskrivelse og vurderinger og anmeldelser fra kunder.
Du henter programmet ved at klikke på knappen, der viser prisen på programmet eller “Hent”. Klik derefter på knappen igen for at installere eller købe programmet (eller brug Touch ID).
Under installering kan du sætte installeringen på pause eller annullere den.
Skift indstillinger til overførsler og køb
Vælg Apple > Systemindstillinger i App Store på din Mac.
Klik på Apple-id.
Klik på Medier og køb (i indholdsoversigten).
Vælg indstillinger.
Indløs iTunes-gavekort, Apple Music-kort eller en overførselskode
Klik på dit navn i nederste venstre hjørne af App Store på din Mac (eller klik på Log ind, hvis du ikke allerede er logget ind), og klik derefter på Indløs gavekort i øverste højre hjørne. Skriv overførselskoden eller koden fra gavekortet.
Hvis du har et gavekort med en ramme rundt om koden, kan du bruge det indbyggede kamera i Mac til at indløse kortet. Når du har klikket på Indløs, skal du klikke på Brug kamera og derefter holde gavekortet 10 til 18 centimeter fra kameraet. Sørg for, at kodeområdet er tæt på midten af eksempelområdet, og hold kortet stille, indtil det er indløst.
Der er flere oplysninger i Apples supportartikel Hvilken slags gavekort har jeg?
Køb indhold og abonnementer i programmer
Nogle programmer sælger ekstra indhold, inkl. programopgraderinger, spilindhold og abonnementer. Hvis du vil foretage et køb i programmet, skal du indtaste dit Apple-id (eller bruge Touch ID). Du finder flere oplysninger om abonnementer i Administrer dine abonnementer i App Store på Mac.
Hent programmer købt af andre familiemedlemmer.
Hvis du er medlem af en gruppe i Familiedeling, kan du hente kvalificerede programmer, der er købt af andre familiemedlemmer.
I App Store på din Mac skal du klikke på dit navn i nederste venstre hjørne eller klikke på Log ind, hvis du ikke allerede er logget ind.
Klik på menuen “Købt af”, og vælg et familiemedlem.
Klik på iCloud-statussymbolet ud for et emne for at hente det.