Hvis Kort ikke virker på din Apple-enhed

Kan du ikke finde din lokalitet i Kort? Får du vist forkerte resultater i Kort på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac? Læs mere om, hvad du skal gøre.

Hvis du er erhvervsdrivende og ønsker at ændre oplysningerne om en af dine lokaliteter i Kort, skal du logge på Apple Business Connect.

Funktioner i Kort varierer efter land og område. Tjek, om en funktion, du vil bruge, er tilgængelig i dit område

Hvis du ikke kan finde din aktuelle lokalitet på din iPhone, iPad eller iPod touch

  • Slå Lokalitetstjenester og Adgang til lokalitet til for Kort. Tryk på Anonymitet og sikkerhed i appen Indstillinger, og tryk derefter på Lokalitetstjenester. Sørg for, at Lokalitetstjenester er slået til, og at Kort er indstillet til Når appen eller widgets er i brug.

  • Indstil dato, klokkeslæt og tidszone korrekt på din enhed. Tryk på Generelt i appen Indstillinger, og tryk derefter på Dato & tid. Slå Indstil automatisk til, hvis det er muligt.

  • Slå mobildata eller Wi-Fi til, så du har en aktiv forbindelse. Tryk på Wi-Fi eller Mobilnetværk i appen Indstillinger, og vælg derefter et netværk eller et mobilabonnement.

Lokalitetstjenester bruger GPS, Bluetooth og data fra brugere om placering af Wi-Fi-hotspots og mobilmaster til at bestemme din lokalitet. Hvis du stadig ikke kan finde din aktuelle lokalitet i Kort, skal du lukke appen Kort Du kan også prøve at genstarte din iPhone, iPad eller iPod touch.

Læs mere om Lokalitetstjenester på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Du kan ikke finde din aktuelle lokalitet på din Mac-computer

  1. Vælg Systemindstillinger i Apple-menuen .

  2. Klik på Anonymitet og sikkerhed til venstre, og klik derefter på Lokalitetstjenester til højre.

  3. Sørg for, at både Lokalitetstjenester og Kort er slået til.

  4. Luk indstillingsvinduet.

  5. Kontroller, at din Mac-computer har forbindelse til internettet.

    macos-ventura-system-settings-privacy-security-location-services-maps-on

Rapporter et problem, eller tilføj et manglende sted i Kort på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Rul ned til bunden af skærmen i appen Kort.

  2. Tryk på Rapporter et problem. Fra dette skærmbillede kan du rapportere et gade-, sted- eller ruteproblem, føje et sted til Kort eller rapportere en hændelse.

    ios-16-iphone-14-pro-maps-report-an-issue
  3. Når du har valgt et problem, skal du følge vejledningen på skærmen.

Du kan også redigere dine favoritsteder og opdatere din hjemme- eller arbejdsadresse.

Rapporter et problem, eller tilføj et manglende sted i Kort på din Mac

  1. Vælg Kort > Rapporter et problem på menulinjen i Kort.

  2. Vælg et problem. Fra denne skærm kan du tilføje et sted i Kort eller rapportere et problem med en vej eller et sted.

  3. Følg vejledningen på skærmen.

Du kan også redigere din hjemme- eller arbejdsadresse.

Hvis du vil rapportere et problem eller et manglende sted, skal du have en Mac med Apple Silicon, Apple T2-sikkerhedschippen eller en Touch Bar.

Hvis du har problemer med oplæst vejvisning på din iOS- eller iPadOS-enhed

  1. Tryk på Kort i appen Indstillinger.

  2. Tryk på Oplæst vejvisning.

  3. Vælg dine indstillinger, f.eks. om podcasts skal sættes på pause ved vejvisning, eller om du vil høre vejvisning over bilens radio.

Slå oplæst vejvisning til eller fra ved at trykke på lydknappen på kortet, efter at du har startet den trinvise rutevejledning. Se, hvilke lande eller områder der understøtter trinvis vejvisning.

Andre problemer, du kan støde på, når du bruger Kort

Hvis Kort fortsætter med at vise et sted, du ikke genkender

Hvis du har problemer med CarPlay, når du prøver at bruge Kort med dit køretøj

Hvis du ikke kan finde offlinekort, du har downloadet i iOS 17 eller en nyere version

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: