iPod nano (6. generation og nyere modeller): Sådan bruger du VoiceOver

VoiceOver beskriver, hvad der vises på skærmen, så du kan bruge iPod nano (6. generation) uden at se den.

VoiceOver anvender det sprog, du angiver i Tilgængelighedsindstillinger på din iPod. VoiceOver er tilgængelig på mange sprog, men ikke alle.

VoiceOver fortæller dig om hvert emne på skærmen, når du vælger det. Når du vælger et emne, omkranses det af et sort rektangel, og VoiceOver læser navnet op eller beskriver emnet. Det omkransende rektangel kaldes VoiceOver-markøren. Hvis du vælger tekst, læser VoiceOver den op. Hvis du vælger en betjeningsmulighed (f.eks. en knap), kan VoiceOver fortælle dig, hvad emnets handling er, eller give dig instruktioner (f.eks. "tryk to gange for at åbne").

Sådan indstiller du VoiceOver

  1. Tryk på Indstillinger > Generelt på hjemmeskærmen.

  2. Tryk på Tilgængelighed > VoiceOver.

  3. Tryk på knappen Til/fra for at slå VoiceOver til.

    VoiceOver changes the gestures used to control iPod
  4. Tryk på OK i den dialogboks, der vises, for at bekræfte dit valg.

Hvis du ikke gør noget i 15 sekunder, forsvinder dialogboksen, og VoiceOver slås fra. Du hører en meddelelse om, at VoiceOver er slået fra.

Når du slår VoiceOver til, bruger du et andet sæt bevægelser til at styre iPod nano. Hvis du skifter mening og vil slå VoiceOver fra, skal du trykke to gange med to fingre for at slå knappen over til Fra. Hvis du er gået væk fra skærmen Indstillinger, skal du bruge VoiceOver-bevægelser for at vende tilbage til indstillingen og slå den fra.

Sådan slår du VoiceOver fra på iPod nano ved hjælp af VoiceOver-bevægelser

Skub til højre eller venstre på hjemmeskærmen med to fingre, indtil du ser eller hører "Side 2 af 2" på iPod nano (7. generation) eller "Indstillinger" på iPod (6. generation).

Hvis symbolerne er blevet omarrangeret, eller hvis der er mere end fire hjemmeskærme, hører du muligvis noget andet.

  1. Skub én finger rundt på skærmen, indtil du hører Indstillinger.

  2. Tryk to gange for at åbne Indstillinger.

  3. Skub fingeren op eller ned på skærmen, indtil du ser eller hører Generelt, og tryk derefter to gange.

  4. Skub fingeren op eller ned på skærmen, indtil du ser eller hører Tilgængelighed, og tryk derefter to gange.

  5. Skub fingeren op eller ned på skærmen, indtil du ser eller hører VoiceOver, og tryk derefter to gange.

  6. Tryk to gange, når du hører "VoiceOver-knap slået til".

  7. Du hører "VoiceOver fra" for at bekræfte indstillingen. Nu kan du bruge standardbevægelser til at styre din iPod nano.

Bemærk: Du kan også slå VoiceOver fra ved at nulstille din iPod.

VoiceOver-bevægelser

Når VoiceOver er slået til, bruger du følgende bevægelser til at styre din iPod nano.

Ønsket handling

Gør dette

Læs skærmen op med start fra toppen

Svirp op med to fingre.

Læs skærmen op fra det aktuelle valg

Svirp ned med to fingre.

Sæt tale på pause eller fortsæt tale

Tryk på skærmen med én finger.

Vælg emnet i VoiceOver-markøren

Tryk på skærmen med én finger.

Aktiver emnet i VoiceOver-markøren

Tryk to gange med én finger.

Rul en side til venstre

Skub mod højre med to fingre.

Rul en side til højre

Skub mod venstre med to fingre.

Rul én skærm op på en liste eller i en menu

Svirp ned med én finger.

Rul én skærm ned på en liste eller i en menu

Svirp op med én finger.

Start eller stop den aktuelle handling

Tryk med to fingre.

Forøg eller formindsk værdien af en valgt betjeningsmulighed

Svirp op eller ned med én finger.

Gå tilbage til hjemmeskærmen

Tryk to gange med én finger, og hold nede.

Læs mere

Find yderligere oplysninger om VoiceOver.

Udgivelsesdato: