Om Mac OS X v10.6.4-opdateringen

Få mere at vide om Mac OS X v10.6.4-opdateringen.

 Mac OS X 10.6 Snow Leopard-boksMac OS X v10.6.4-opdatering

Opdatering af systemet

Du bør oprette en sikkerhedskopi af dit system før installering. Du kan bruge Time Machine.

Du må ikke afbryde installeringsprocessen, når du har startet opdateringen af systemet. Der kan forekomme usædvanlige resultater, hvis der er installeret systemsoftwareændringer fra andre producenter, eller hvis operativsystemet på anden måde er blevet ændret.

Vælg SoftwareopdateringApple-menuen () for at søge på internettet efter den nyeste Apple-software, herunder denne opdatering.

Hvis computeren ikke er opdateret, vises der muligvis andre opdateringer til computeren, som du skal installere. Hvis meddelelsen "Softwaren er ajour" vises, kan du være sikker på, at alle tilgængelige opdateringer er installeret.

Bemærk, at størrelsen på en opdatering, som installeres via Softwareopdatering, kan være forskellig fra computer til computer. Desuden skal du være opmærksom på, at nogle opdateringer skal installeres før andre, og du er derfor nødt til at køre Softwareopdatering flere gange for at installere alle de tilgængelige opdateringer.

Du kan hente installeringsprogrammet til opdateringen manuelt. Denne mulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. Disse versioner af det separate installationsprogram er tilgængelige på Apples websted med supportoverførsler.


Hvad er indeholdt i opdateringen?

Generelle rettelser og forbedringer

  • forbedrer kompatibiliteten med visse Braille-skærme
  • løser et problem, der medfører, at tastaturet eller pegefeltet ikke reagerer
  • løser et problem, der forhindrer åbning af nogle programmer i Adobe Creative Suite 3
  • løser problemer med kopiering, omdøbning og sletning af filer på SMB-arkivservere
  • forbedrer stabiliteten af VPN-forbindelser
  • løser et afspilningsproblem i DVD Player, når der bruges deinterlacing i god kvalitet
  • løser et redigeringsproblem, når iPhoto eller Aperture er i fuld skærm
  • løser et problem med tidsgrænser ved børnesikring for brugere af Open Directory eller Active Directory
  • løser et skærmproblem med vågeblus på MacBook Pro-computere (primo 2010)
  • løser et problem med MacBook Pro-computere (primo 2010), der medfører, at højre højttaler lyder højere end venstre højttaler
  • omfatter Safari 5.0. Hvis du vil have flere oplysninger om Safari 5.0, skal du se denne webside
  • Du kan finde flere oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering i denne artikel

Rettelser og forbedringer i Aperture 3

  • understøttelse af tethered shooting (optagelse via skærmen) med flere digitalkameramodeller
  • løser kompatibilitetsproblemer med IPTC-metadata

Rettelser og forbedringer til eksterne enheder

  • RAW-billedkompatibilitet med yderligere digitalkameraer
  • løser et problem med brug af USB-webkameraer fra andre producenter
  • løser et problem med støj ved brug af nogle FireWire-lydenheder fra andre producenter
  • løser Apple remote-problemer med pardannelse

Denne opdatering indeholder også forbedringerne fra opdateringerne Mac OS X v10.6.1, 10.6.2 og 10.6.3.

Udgivelsesdato: