Time Machine: Om "Time Machine udførte en kontrol af dine sikkerhedskopier. For at forbedre pålideligheden skal Time Machine oprette en ny sikkerhedskopi til dig."

Apple har fundet et problem på nogle Time Capsule-systemer, som muligvis kan forhindre adgangen til tidligere sikkerhedskopier. Sikkerhedskopiopdateringen til Time Capsule forbedrer pålideligheden af berørte Mac OS X v10.6-systemer ved at oprette en ny sikkerhedskopi.

Når du har installeret sikkerhedskopiopdateringen til Time Capsule, vises denne advarselsmeddelelse muligvis før din næste planlagte Time Machine-sikkerhedskopiering:

Time Machine udførte en kontrol af
dine sikkerhedskopier. For at forbedre pålideligheden skal Time
Machine oprette en ny sikkerhedskopi til dig.

Klik på Start ny sikkerhedskopi for at oprette en ny sikkerhedskopi. Dette
fjerner din eksisterende oversigt over sikkerhedskopier.  Det kan tage
adskillige timer.

Klik på Tag sikkerhedskopi senere for at blive mindet om det i morgen. Time
Machine opretter ingen sikkerhedskopier i dette tidsrum.

Dialog, der spørger om: Start ny sikkerhedskopi eller Tag sikkerhedskopi senere

Klik på knappen Start ny sikkerhedskopi for at oprette en ny sikkerhedskopi. Dette fjerner din eksisterende oversigt over sikkerhedskopier.  Det kan tage adskillige timer. Tip! For at lette processen Start ny sikkerhedskopi, kan du midlertidigt forbinde din Mac direkte til din Time Capsule via et Ethernet-kabel.

Bemærk! Hvis du klikker på Tag sikkerhedskopi senere, bliver du stillet det samme spørgsmål igen inden for 24 timer. Time Machine opretter ingen sikkerhedskopier i dette tidsrum. Du kan få adgang til dialogen til enhver tid ved at vælge Tag sikkerhedskopier nu i ekstramenuen i Time Machine eller ved at klikke på Time Machine-symbolet i Dock og holde det nede.

Tip! Med Mac OS X v10.6.4 eller nyere kan du starte en kontrol af dine Time Machine-sikkerhedskopier fra Time Capsule. Hold Alternativtasten nede, og klik på elementet Time Machine i menulinjen. Vælg Kontrollér sikkerhedskopi i menuen Time Machine.

Hvis du bruger Mac OS X v10.5, skal du følge disse instruktioner for at kunne fastslå, om du skal starte en ny sikkerhedskopi:

Bemærk! Det kan tage adskillige timer. Det anbefales derfor, at du slutter din Mac til Time Capsule ved hjælp af et Ethernet-kabel, da det forbedrer ydeevnen.

  1. Vælg Systemindstillinger i menuen Apple.
  2. Vælg Time Machine i menuen Vis.
  3. Flyt mærket til "Fra" for at slå Time Machine-sikkerhedskopier fra.
  4. Åbn Diskværktøj, som er placeret under /Programmer/Hjælpeprogrammer.
  5. Åbn et Finder-vindue, og find Time Capsule-enheden under afsnittet "Fælles" i indholdsoversigten.
  6. Klik på Time Capsule. Indtast evt. din adgangskode. 
  7. Find diskbilledet af Time Machine-sikkerhedskopien (diskbilledet indeholder computerens navn i arkivnavnet).
  8. Træk diskbilledet til indholdsoversigten i Diskværktøj.
  9. Vælg diskbilledet, og klik derefter på Kontrollér.
  10. Hvis Diskværktøj rapporterer: "Fejl: Arkivsystemet eller reparationen mislykkedes", skal du starte en ny sikkerhedskopi. Bemærk! Undlad at reparere diskbilledet med Diskværktøj.

Du kan starte en ny sikkerhedskopi af din Mac ved at vælge Tag sikkerhedskopi nu i menulinjen under symbolet Time Machine.

Udgivelsesdato: