Om opdateringen til Mac OS X v10.6.3

Få mere at vide om, hvad der er inkluderet i opdateringen til Mac OS X v.10.6.3 og få gode råd til at opdatere dit system til den nyeste software.

 Mac OS X 10.6 Snow Leopard-boksOpdatering til Mac OS X v10.6.3

Opdatering af systemet

Du bør oprette en sikkerhedskopi af dit system før installering. Du kan bruge Time Machine.

Du må ikke afbryde installeringsprocessen, når du har startet opdateringen af systemet. Der kan forekomme uventede resultater, hvis du har installeret systemsoftwareændringer fra andre producenter, eller hvis du har ændret operativsystemet på anden måde.

Vælg Softwareopdatering i menuen Apple () for at søge på internettet efter den nyeste Apple-software, herunder denne opdatering.

Hvis computeren ikke er opdateret, vises der muligvis andre opdateringer til computeren, som du skal installere. Hvis meddelelsen "Softwaren er ajour" vises, kan du være sikker på, at alle tilgængelige opdateringer er installeret.

Bemærk, at størrelsen på en opdatering, som installeres via Softwareopdatering, kan variere fra computer til computer. Desuden skal du være opmærksom på, at nogle opdateringer skal installeres før andre, og du er derfor nødt til at køre Softwareopdatering flere gange for at installere alle de tilgængelige opdateringer.

Du kan hente installeringsprogrammet til opdateringen manuelt. Denne mulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. Disse versioner af det separate installationsprogram er tilgængelige på Apples websted med supportoverførsler.

Hvad er indeholdt i opdateringen?

Du kan finde flere oplysninger om sikkerhedsindholdet i denne opdatering i denne artikel.

Generelle operativsystemrettelser og -forbedringer:

  • Forbedret ydeevne for Logic Pro 9 og Main Stage 2 i 64-bit tilstand.
  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med udskrivning.
  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med aktivering og deaktivering af vågeblus på anmodning i Bonjour.
  • Rettelse af en farvefejl i forbindelse med HD-indhold i iMovie.
  • Rettelse af en fejl med lysende, fastfrosne eller mørke pixels i forbindelse med visning af video fra det indbyggede iSight-kamera på iMac (sidst i 2009).
  • Rettelse af en fejl, hvor der rapporteres en 36-fejl i Finder i forbindelse med kopiering af biblioteker til et FAT32-formateret drev.
  • Forbedret pålidelighed for fotoskærmskånere.
  • Rettelse af kompatibilitetsproblemer med OpenGL-baserede programmer.
  • Rettelse af et problem, hvor skygger i PDF-eksempler af Aperture-bøger er sorte i stedet for grå.
  • Rettelse af en fejl, hvor lydstyrken i mikrofonen muligvis ikke øges igen, når den har været dæmpet i forbindelse med en feedbackhændelse i iChat.
  • Forbedret pålidelighed for visse USB-enheder fra tredjepart.
  • Ruden med indstillinger for konti kan nu begrænse logon til medlemmer af grupper, som hostes af en ekstern bibliotekstjeneste, f.eks. Active Directory.
  • Sortering af DNS-servere som angivet i Netværksindstillinger og DNS-pålidelighed. Du kan finde flere oplysninger om håndtering af DNS-servere som ikke svarer, i Mac OS X v10.6 i denne artikel.
  • Forbedret pålidelighed og kompatibilitet for QuickTime X.
  • Dataindsamling: Mac OS X v10.6.3 kan automatisk indsamle diagnosticeringsdata og data om anvendelse fra din Mac og sende dem til Apple med henblik på analyse. Oplysningerne indsamles udelukkende med din udtrykkelige accept og sendes anonymt til Apple. Du kan finde flere oplysninger i denne artikel.
     

Rettelser til AirPort og trådløse netværk:

  • Forbedret generel pålidelighed for trådløse forbindelser.
  • Forbedret pålidelighed for 802.1X, herunder lukkede netværksforbindelser, og WPA2.
  • Forbedret aktivering og deaktivering af vågeblusfunktionen på aktuelle iMac-modeller, som har forbindelse til trådløse 2,4 GHz-netværk.
     

Rettelser til indstillinger for dato og klokkeslæt:

  • Sommertidsregler er blevet opdateret med nye ændringer i bestemte område, herunder Argentina, Fiji, Pakistan og Sydpolen.
     

Rettelser til bibliotekstjenester:

  • Rettelse af en fejl, hvor systemet bliver ustabilt eller hænger, når det har forbindelse til en LDAP-server via SSL.
  • Rettelse af en fejl, hvor Log ind-vinduesprofilen er angivet for 802.1X, men det trådløse netværk er ikke tilgængeligt. Godkendelse af biblioteket via Ethernet vil nu lykkes.
     

Rettelser til arkivtjenester:

  • Rettelse af en fejl, hvor Microsoft Office 2008-arkiver ikke kan arkiveres på en SMB-serverdiskenhed.
  • Rettelse af fejl i forbindelse med kopiering, omdøbning eller sletning af arkiver på en SMB-serverdiskenhed.
  • Godkendelse med klar tekst på en SMB-arkivserver.
     

Rettelser til iCal:

  • Ændring af invitationsoversigten på et enkelt tilfælde af en tilbagevendende begivenhed. Sådanne ændringer annullerer ikke længere reservationen af en placering for mødet.
  • Rettelse af en fejl, hvor nye invitationer på en Microsoft Exchange-server muligvis ikke vises i meddelelsesruden.
  • Tilbagevendende Microsoft Exchange-begivenheder, hvor der er angivet en slutdato, vises nu korrekt. Du kan finde flere oplysninger i denne artikel.

Rettelser og forbedringer til Mail:

  • Rettelse af en fejl, hvor farver på baggrundsmeddelelser ikke vises korrekt i Mail.
  • Signering og kryptering af meddelelser, f.eks. ved hjælp af en Entrust PKI (Public Key Infrastructure).
  • Synkronisering af postkassen med sendte meddelelser på en Microsoft Exchange-server.
  • Rettelse af en fejl, hvor Mail sletter postkasser på en Microsoft Exchange-server, som hostes bag en internetbaseret belastningsjustering.
     

Rettelser og forbedringer til Mobile-konti:

  • Synkronisering af hjemmebiblioteket, når hjemmebiblioteket er gemt på en SMB-arkivserver.
  • Korrekt advarsel til Mobile-brugere på et Active Directory-domæne om forestående udløb af adgangskoder.
  • Oprettelse af Mobile-konti med chipkortgodkendelse uden brug af kommandolinjeværktøjer.
  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med baggrundssynkronisering.
     

Rettelser og forbedringer til MobileMe:

  • Rettelse af en fejl, hvor det ikke er muligt at få vist film i Safari på www.me.com/gallery.
  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med iDisk-synkronisering.
  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med synkronisering af kalendere.

Rettelser og forbedringer til børnesikring af:

  • Gendannelse af Safari-bogmærkefunktioner for børnesikringsbrugere.
  • Forbedret administration af Safari-bogmærker, når der bruges børnesikring.
  • Forbedret pålidelighed for startbegrænsninger for programmer i forbindelse med børnesikring.
     

Rettelser til Rosetta:

  • Rettelse af en fejl, hvor arkiver, som indeholder tegnet # eller & i arkivnavnet, ikke kan åbnes i Rosetta-programmer.
     

Rettelser og forbedringer til systembilleder:

  • asr-kommandoen accepterer nu parameteren "--allow fragmented catalog" i forbindelse med gendannelse af billeder, som indeholder et fragmenteret katalogarkiv. Du kan få vist flere oplysninger ved at skrive "man asr" i Terminal.
  • Det er nu muligt at opgradere et system, som kører Mac OS X v10.5 med en installeret QuickTime 7 Pro-nøgle, til Mac OS X v10.6 ved hjælp af installationskommandoen.
     

Rettelser og forbedringer til Time Machine:

  • Forbedret pålidelighed i forbindelse med sikkerhedskopier fra Time Machine til Time Capsule, herunder mellem flere computere.
  • Rettelse af en fejl i Time Machine, hvor det er muligt at gendanne systemsikkerhedskopier på ikke-understøttede Mac-konfigurationer.
  • Rettelse af en fejl, hvor sikkerhedskopiering muligvis ikke fungerer i Time Machine, når der bruges en AirPort-forbindelse.
     

Rettelser og forbedringer til Xsan:

  • Forbedret pålidelighed for Fibre Channel-forbindelser til Xserve RAID.
  • Rettelse af en fejl med fejlrapportering af størrelsen på visse Fibre Channel-LUN'er.

 

Den kombinerede Mac OS X v10.6.3-opdatering indeholder også de forbedringer, som er indeholdt i opdateringen til Mac OS X v10.6.1 og i opdateringen til Mac OS X v10.6.2.

Nogle systemer kræver Mac OS X v10.6.3 Supplemental Update, som kan hentes via Softwareopdatering, for at kunne få alle de ovenstående forbedringer.

Tip: Hvis du ikke ser Mac OS X v10.6.3 Supplemental Update i Softwareopdatering, behøver du ikke installere den.

Bemærk: Denne supplerende opdatering er til alle systemer, der blev opdateret fra Mac OS X v10.6 med brug af Mac OS X Update Combined v10.6.3, build 10D573. Den behøves ikke på systemer, der blev opdateret fra Mac OS X v10.6.1 eller 10.6.2, og den behøves ikke på systemer, der blev opdateret fra Mac OS X v10.6 med brug af Mac OS X Update Combined v10.6.3, v1.1.

Udgivelsesdato: