Om Mac OS X 10.5.5-opdateringen

Mac OS X 10.5.5-opdateringen anbefales til Mac OS X Leopard-version 10.5, 10.5.1, 10.5.2, 10.5.3 og 10.5.4. Den indeholder generelle forbedringer af operativsystemet som øger stabiliteten, kompatibiliteten og sikkerheden for din Mac.

Du kan finde nærmere oplysninger om sikkerhedsopdateringer på dette websted.

Vigtigt: Læs dette, inden du installerer

  • Det anbefales at sikkerhedskopiere data på din computer, inden du installerer opdateringer.
  • Afslut alle åbne programmer, inden du begynder på installationen.
  • Installationsprocessen må ikke afbrydes, selvom statuslinjen forbliver uændret i flere minutter. Hvis der opstår strømsvigt eller anden afbrydelse under installationen, skal du bruge det separate installationsprogram (se nedenfor) fra Apple Support Downloads for at gennemføre opdateringen.
  • Der kan forekomme uventede resultater, hvis du installerer ændringer af systemsoftware fra tredjeparter, hvis du på andre måder ændrer operativsystemet, eller hvis du har fjernet Apple-programmer fra deres standardplacering. (Dette omfatter ikke normal programinstallation).
  • Hvis der opstår problemer under installationen, f.eks. hvis Softwareopdatering afsluttes uventet, skal du se denne artikel.

Installation af opdateringen

Brug Softwareopdatering eller den enkeltstående installer for at opdatere din Mac til Mac OS X 10.5.5. Du skal kun bruge én af disse metoder for at opdatere din computer.

Softwareopdatering

Vælg Softwareopdatering i menuen Apple for automatisk at søge efter den seneste Apple-software på internettet, herunder denne opdatering. (Du er muligvis blevet videresendt fra Softwareopdatering til denne artikel for at få yderligere oplysninger om denne opdatering). Hvis din computer ikke er opdateret, vil andre softwareopdateringer, som kan hentes til din computer og som bør installeres, muligvis blive vist. Bemærk: Størrelsen på en opdatering kan variere fra computer til computer, når Softwareopdatering anvendes til installationen. Endvidere skal visse opdateringer installeres før andre. Dette betyder, at du bør køre Softwareopdatering mere end én gang for at være sikker på, at du får alle tilgængelige opdateringer med.

Separat installationsprogram

Hent opdateringsinstallationsprogrammet, og kør det manuelt. Denne valgmulighed er nyttig, hvis du skal opdatere flere computere, men kun ønsker at hente opdateringen én gang. Disse versioner af det separate installationsprogram er tilgængelige fra Apple Downloads.

Mac OS X 10.5.5-opdateringen anbefales til alle versioner af Mac OS X fra 10.5 til 10.5.4.

Delta-opdateringen giver dig mulighed for at opdatere fra Mac OS X 10.5.4 til 10.5.5.

Combo-opdateringen giver dig mulighed for at opdatere fra Mac OS X 10.5, 10.5.1, 10.5.2, 10.5.3 eller 10.5.4 til 10.5.5.
 

Hvad inkluderer den?

Generelt

  • Indeholder de seneste Apple sikkerhedsopdateringer.
  • Behandler stabilitetsproblemer ved afspilning af video og deling af ekstern disk til MacBook Air.
  • Behandler et problem, som indebærer, at visse Mac-computere tændes uventet på samme tidspunkt hver dag.
  • Løser et stabilitetsproblem i TextEdit, som kan opstå ved åbning af farvepaletten.
  • Forbedrer indekseringen af Spotlight.
  • Løser et problem, som indebærer, at kontaktpersoner ikke synkroniseres korrekt på PalmOS-baserede enheder.
  • Forbedrer pålideligheden ved synkronisering af iPhone med iCal og Adressekartotek.
  • Indeholder forbedringer af Active Directory (du kan få flere oplysninger i denne artikel).
  • Forbedrer Speech Dictionary.
  • Løser godkendelsesproblemer i Kerberos for Mac OS X 10.5-klienter, der opretter forbindelse til visse Samba-servere, f.eks. Mac OS X Server version 10.4.
  • Indeholder omfattende forbedringer af grafikken.

Adressekartotek

  • Behandler stabilitetsproblemer, der kan opstå ved oprettelse af en smart gruppe.
  • Løser et problem med udskrivning af adressekort, der indeholder oplysninger, som fylder mere end en side.

Diskværktøj og Biblioteksværktøj

  • Forbedrer pålideligheden ved genopbygning af en RAID-enhed til softwarespejling i Diskværktøj.
  • Forbedrer pålideligheden af den serverstatus, der vises i Biblioteksværktøj.

iCal

  • Opdaterer iCal til at håndtere begivenheder, der gentages, mere præcist.
  • Forbedrer ydeevnen ved valg af mødedeltagere.
  • Løser et problem, der indebærer, at funktionen "Opdater alle" kan være utilgængelig ("grået ud") i genvejsmenuen for visse kalendere.
  • Løser problemer med skrivebeskyttede kalendere.
  • Behandler et problem, som forhindrer, at en inviteret bruger flytter en begivenhed til en anden kalender.
  • Løser et problem med synkronisering af publicerede kalendere.

E-post

  • Behandler problemer med ydeevne i forbindelse med visning af IMAP-beskeder.
  • Løser et problem med SMTP-indstillinger for e-mail-konti hos AIM, Compuserve, Hanmail, Yahoo! og Time Warner Road Runner.
  • Løser de stabilitetsproblemer, der kan forekomme, når man trækker en fil til ikonet Post i docken.
  • Behandler et problem med visningen "Organiseret efter tråd", som indebærer, at datoen ikke vises, når tråden skjules.
  • Løser et problem, der indebærer, at RSS-kilder kan forsvinde midlertidigt fra indholdsoversigten.
  • Forbedrer stabiliteten ved afsendelse af e-post-beskeder.
  • Forbedrer pålideligheden ved lagring af kladder med vedhæftede filer.

MobileMe

  • Forbedrer den generelle pålidelighed ved synkronisering.
  • Forbedrer pålideligheden af Tilbage til min Mac.

Time Machine

  • Forbedrer pålideligheden af Time Machine med Time Capsule.
  • Behandler problemer med ydeevnen, som kan påvirke indledende og igangværende sikkerhedskopiering.
  • Løser et problem, som indebærer, at der vises en forkert advarselsmeddelelse, som angiver, at der ikke er nok fri plads på et lagerdrev.
  • Time Machine kan nu sikkerhedskopiere iPhone-sikkerhedskopier på din Mac samt andre emner i (~/Library/Application Support).

Vigtigt: Oplysninger om produkter, som ikke produceres af Apple, er kun inkluderet til orientering og er ikke udtryk for Apples anbefaling eller godkendelse. Kontakt venligst leverandøren for at få yderligere oplysninger.

Udgivelsesdato: