Installering af Mac OS X 10.3 – ofte stillede spørgsmål

Find svar på spørgsmål om installering af Mac OS X Panther i dette dokument med ofte stillede spørgsmål.

Denne artikel er et tillæg til de oplysninger om Mac OS X 10.3, der fremgår af supportsiden om installering og opgradering og installerings- og konfigurationsvejledningen til Panther (PDF). Se disse ressourcer først.

Kan jeg bruge Panther på min Mac?

Du kan undersøge dette ved at gå til denne side.


Hvordan installerer jeg Panther?

Du skal blot sætte installeringsdisk 1 (cd eller dvd) til Mac OS X i diskdrevet og dobbeltklikke på ikonet til installering af Mac OS X. Du kan også installere ved at starte fra disken. Sæt cd'en i diskdrevet, genstart, og hold C-tasten nede, mens computeren starter.

Du kan også geninstallere fra en opgraderings-cd med Panther til Mac OS X.


Kan jeg selv vælge, hvilke dele jeg vil installere?

Selvfølgelig! Du kan angive, hvilke dele af Mac OS X 10.3 der skal installeres, ved at klikke på knappen Speciel installering, når du har valgt installeringsenheden.


Kan jeg afslutte eller annullere installeringen?

Skulle det usandsynlige ske, at du får kolde fødder, kan du til enhver tid afslutte installeringsprogrammet, hvis du endnu ikke har klikket på Installer i ruden Almindelig installering eller Speciel installering. Hvis du allerede har klikket på Installer, skal du vente, indtil installeringen er afsluttet. Tving ikke computeren til at genstarte, så længe Panther er i gang med at blive installeret.


Jeg får vist valgmuligheden "Arkiver og installer". Hvad går den ud på?

Det er kort fortalt en alternativ metode til at foretage en ny installering af Panther. Du kan finde flere oplysninger i artiklen om funktionen Arkiver og installere.


Jeg bruger et videokort fra en tredjepartsleverandør og har problemer med at afspille video, når jeg starter fra disken. Hvad kan jeg gøre?

Se Tip til Mac OS X 10.3: Opdater drivere til tredjepartsvideokort, før du installerer.


Jeg burde kunne bruge Panther på min Mac, men jeg kan ikke installere programmet. Hvad kan jeg gøre?

Du vil i de fleste tilfælde ikke opleve problemer, når du installerer Panther, hvis din Mac opfylder følgende Systemkrav.

Hvis installeringen stopper på disk 2, og installeringsloggen indeholder en meddelelse af typen "Pakken /Mac OS X/Library/Receipts/iTunes.pkg kunne ikke åbnes (der opstod en fejl under læsning af arkivet i iTunes.bom)", kan du finde flere oplysninger i Mac OS X 10.3: Installering af opgraderingen stopper ved disk 2, og der vises en meddelelse om "iTunes.bom" i loggen.

Du kan finde flere fejlfindingstip i Mac OS X: Fejlfinding af problemer i forbindelse med installering og softwareopdateringer.


Hvilke andre programmer medfølger sammen med Panther?

Sammen med programmet får du de populære Mac OS X-programmer, du forventer, f.eks. Adressebog, Safari, Mail, DVD Player, iChat, Chess og Lommeregner.

Derudover installeres følgende fantastiske programmer sammen med Mac OS X Panther:

  • iTunes
  • iMovie
  • iPhoto
  • iCal
  • iSync
  • Internet Explorer
  • Stuffit Expander


AppleWorks, iDVD og Keynote er ikke en del af Mac OS X 10.3-installeringen. Hvis et eller flere af disse programmer var installeret på computeren, kan du installere dem igen ved hjælp af diskene til gendannelse af software eller fra disken med navnet på det pågældende program.

På nogle computere er visse tredjepartsprogrammer, f.eks. World Book, Quicken eller QuickBooks, forudinstalleret fra fabrikken. Disse programmer er ikke indeholdt i Mac OS X Panther-installeringen. Du kan installere disse programmer på computeren igen ved at følge instruktionerne for gendannelse af software.


Hvor finder jeg Mac OS 9?

Mac OS 9, til Classic, er ikke indeholdt på diskene med Mac OS X 10.3 og installeres ikke sammen med Panther. Du kan installere en systemmappe med Mac OS 9 fra en cd med Mac OS 9 eller ved at følge instruktionerne for gendannelse af software på computeren.

Se også Sådan geninstalleres Mac OS 9 eller genoprettes fra en softwaregendannelse og Sådan udføres en ny installering af Mac OS 9 fra gendannelses-cd'er.


Tre cd'er med fantastisk indhold! Hvad indeholder de forskellige cd'er?

Følgende installeres som standard, medmindre andet er angivet. Installerings-dvd'er indeholder følgende på den samme disk. Hvis disksættet omfatter flere cd'er, er indholdet på de enkelte diske som følger:

Cd 1
Vigtig systemsoftware
BSD-undersystem
Sprogoversættelser
Ekstra asiatiske skrifter (1)

Cd 2
Ekstra programmer (angivet ovenfor)
Ekstra stemmer
Canon-printerdrivere (2)
Epson-printerdrivere 1 (2)
Gimp-Print-printerdrivere
Hewlett-Packard-printerdrivere (2)
Lexmark-printerdrivere (2)

Cd 3
Skrifter til ekstra sprog
Epson-printerdrivere 2 (2)
X11

(1) Installeres muligvis som standard, afhængigt af hvilket sprog der vælges ved starten af installeringen.
(2) Du kan finde flere oplysninger i Mac OS X 10.3: Raster-printerdrivere (inkjet) medfølger.


Jeg mener ikke, jeg har brug for et BSD-undersystem. Har jeg ret i det? Jeg bruger ikke UNIX-programmer.

Denne komponent bruges af mange Mac OS X-programmer. Det er sandsynligvis en god ide at installere den.


Panther blev installeret, men jeg blev ikke bedt om at sætte Cd 3 i maskinen. Er det en fejl?

Hvis du udfører en almindelig installering eller vælger ikke at installere nogen af de elementer, der er indeholdt på Cd 3 (f.eks. X11), bliver du ikke bedt om at sætte Cd 3 i maskinen under installeringen.

Visse Epson-printerdrivere er indeholdt på Cd 3. Hvis du har brug for en af driverne, kan du finde flere oplysninger i Mac OS X 3: Raster-printerdrivere (inkjet) medfølger.


Panther er allerede blevet installeret og opdateret. Jeg har brug for at installere den oprindelige version fra en cd. Hvordan kan jeg nedgradere?

Se Mac OS X: Sådan geninstallerer du en tidligere version. Det er som regel nødvendigt at opdatere til den nyeste version af Mac OS X Panther, når du har geninstalleret programmet.

Hvis nogle af programmerne ikke fungerer, når du har geninstalleret en tidligere version, kan du finde flere oplysninger i Mac OS X: Programmer fungerer ikke, når jeg har geninstalleret.

Udgivelsesdato: