Mac OS X: Sådan gendannes en hjemmemappe (et bibliotek)

Nogle gange kan du utilsigtet komme til at udføre en Arkiver og installer-installering uden at bevare brugerindstillingerne. Du kan også have brug for at hente arkiver i hjemmemappen for en bruger, hvis konto du har slettet, eller for helt at fortryde sletningen af den pågældende bruger. Du kan gendanne elementer i en hjemmemappe ved at benytte følgende fremgangsmåde:

Bemærk: Disse instruktioner gælder for Mac OS X 10.2 til 10.5 og virker ikke, hvis du har slettet en bruger ved hjælp af funktionen "Slet med det samme". I så fald kan du muligvis gendanne hjemmemappen ved at bruge et hjælpeværktøj fra en anden producent til gendannelse af arkiver. Hvis der kun har været begrænset aktivitet på disken, siden du slettede kontoen, tildeles den gendannede mappe det samme navn som det korte brugernavn for den slettede konto.

Gendannelse af brugerkonti efter en Arkiver og installer-installering

Du behøver ikke miste alle dine indstillinger, selvom du skulle komme til at glemme at markere afkrydsningsfeltet ud for indstillingen "Bevar bruger- og netværksindstillinger", før du udfører en Arkiver og installer-installering. Du kan finde flere oplysninger om, hvordan du gendanner hjemmemappen for dig selv og andre brugere, i Sådan henter du arkiver fra et tidligere hjemmebibliotek efter Arkiver og installer.

Gendannelse af en slettet brugerkonto eller af arkiver i en slettet brugerkonto på den samme computer

  1. Hvis du blot vil gendanne bestemte arkiver i en slettet brugerkonto, skal du gå videre til trin 5. Hvis du vil gendanne alt indholdet i en slettet brugerkonto, skal du starte med at vælge Systemindstillinger i Apple-menuen.
  2. Klik på Konti.
  3. Opret derefter en ny administratorkonto (marker afkrydsningsfeltet "Giv bruger lov til at administrere computeren"). Du kan vælge at bruge det samme korte navn som for den tidligere brugerkonto, da den nye konto kommer til at fungere som erstatning for den tidligere konto.

    Bemærk! Hvis du ikke ønsker, at denne konto skal være tildelt administratorrettigheder fremover, skal du fjerne markeringen i afkrydsningsfeltet "Giv bruger lov til at administrere computeren", når du har fuldført de øvrige trin.
     
  4. Log ud af din konto, og log derefter ind som den nye brugerkonto.
  5. Gå til /Brugere/Slettede brugere, og dobbeltklik på arkivet slettet_bruger.dmg (hvor slettet_bruger er navnet på den slettede konto) for at aktivere diskbilledet på skrivebordet.

    Bemærk: Hvis den oprindelige hjemmemappe var beskyttet af FileVault, skal du indtaste adgangskoden til den tidligere brugerkonto, før du kan fortsætte. Det er generelt en god ide at slå FileVault fra, før du sletter en bruger, for at forebygge denne situation.
     
  6. Hvis du kun har brug for bestemte arkiver, skal du kopiere disse arkiver ved at trække dem til skrivebordet. Hvis du ønsker at genoprette den slettede konto, skal du kopiere alt fra diskbilledet til de samme placeringer i brugerens nye hjemmemappe.
Udgivelsesdato: