3,5 mm-stikket til hovedtelefoner på kompatible Mac-computere har DC-belastningsregistrering og adaptiv spændingsudgang. Din Mac kan registrere impedansen af den tilsluttede enhed og tilpasser dens output til hovedtelefoner med lav og høj impedans og til lydenheder på line-niveau.
Når du tilslutter hovedtelefoner med en impedans under 150 ohm, giver stikket til hovedtelefoner op til 1,25 volt RMS. Til hovedtelefoner med en impedans på 150 til 1k ohm leverer stikket til hovedtelefoner 3 volt RMS. Dette kan fjerne behovet for en ekstern hovedtelefonforstærker.
Med impedansdetektering, adaptiv spændingsudgang og en indbygget digital-til-analog-konverter, der understøtter samplingsfrekvenser op til 96 kHz, kan du nyde hi-fi-lyd i fuld opløsning direkte fra stikket til hovedtelefoner på din Mac.
Kompatible Mac-computere
Disse Mac-computere understøtter hovedtelefoner med høj impedans i det indbyggede stik til hovedtelefoner:
- MacBook Air fra 2022 eller nyere
- MacBook Pro fra 2021 eller nyere
- Mac mini fra 2023
- Mac Studio fra 2022 eller nyere
- Mac Pro fra 2023