Hvis du vil se din startside, skal du åbne et nyt vindue eller en ny fane i Safari 14 eller en nyere version.

Hvis du vil tilpasse din startside, skal du klikke på tilpasningsknappen
i nederste højre hjørne. Vælg derefter en af disse indstillinger:
Favoritter viser de sider, der er bogmærket som favoritter. Hvis du trækker en favorit til en ny position eller trækker den væk fra vinduet for at slette den, vil ændringerne også fremgå af din favoritlinje.
Hyppigt besøgte viser de websteder, som du har besøgt ofte i løbet af dagen. Du kan trække emner væk fra vinduet for at fjerne dem individuelt eller rydde din browserhistorik for at fjerne alle emner.
Anonymitetsrapport viser, hvordan Safari har beskyttet dig på tværs af alle de websteder, som du har besøgt. Klik på rapporten for at få flere oplysninger.
Siri-forslag viser en liste med foreslåede websteder, der muligvis er interessante for dig.
Læseliste viser de sider, som du har gemt for at læse senere.
iCloud-faner hjælper dig med at finde faner, som du har åbnet på dine andre enheder. Hold markøren over dette afsnit for at få vist en menu
med dine andre enheder og en knap, der giver dig mulighed for at se flere faner, hvis der er flere.
Baggrundsbillede giver dig adgang til et kurateret galleri med billeder, som du kan vælge imellem. Du kan også tilføje dine egne. Rul til højre for at se mere, eller klik på knappen Tilføj (+) for at vælge dit eget billede.
Hvis du ikke kan se en startside, skal du vælge Safari > Indstillinger, klikke på Generelt og derefter sørge for, at "Nye vinduer åbnes med" og "Nye faner åbnes med" er indstillet til Startside.