Opret en disposition i din Keynote-præsentation

Se, hvordan du bruger dispositionsoversigt i Keynote på din iPhone, iPad og Mac.

Du kan bruge dispositionsoversigten i Keynote 10.2 til hurtigt at omdanne dine ideer til en præsentation. Du kan angive titler, punkttegn og omarrangere dine lysbilleder. Du kan når som helst gå væk fra dispositionsoversigten for at redigere din præsentation yderligere, f.eks. for at angive en bygrækkefølge. 

Opret en disposition i Keynote på iPhone og iPad

  1. præsentationsadministration skal du trykke på knappen Tilføj  øverst på skærmen. Hvis du er i gang med at redigere en præsentation, skal du trykke på knappen Præsentationer  for at åbne præsentationsadministration.
  2. Tryk på Start en disposition.
  3. Skriv en titel til det første lysbillede.
  4. Du opretter et nyt lysbillede ved at trykke på knappen Nyt lysbillede . Du kan også trykke på Retur to gange.
  5. Hvis du vil tilføje undertitler eller punkttegn i et lysbillede, skal du trykke på et lysbillede og derefter trykke på Retur på tastaturet.
  6. Hvis du vil ændre rækkefølgen af dine lysbilleder, skal du trykke og holde nede på miniaturen af et lysbillede og trække den til en ny placering. Du kan ændre indrykningsniveauet for et lysbillede eller punkttegn med knapperne Ryk ind  og Ryk ud .
  7. Hvis du vil ændre masterlysbilledet, skal du trykke på formateringsknappen  og derefter vælge et nyt masterlysbillede.
  8. Du kan lukke dispositionsvisning ved at trykke på knappen Oversigtsvalg  eller knappen Mere  og derefter trykke på Lysbilledoversigt eller Lysbord. Du kan også dobbelttrykke på en miniature af et lysbillede.

Når du har oprettet en disposition, kan du gå væk fra dispositionsoversigten for at justere eksempelvis lysbilledlayoutet og bygrækkefølgen.  


Opret en disposition i Keynote på Mac

  1. Åbn Keynote, vælg et tema, og klik derefter på Opret.
  2. Vælg Oversigt > Disposition.
  3. Skriv en titel til lysbilledet i venstre indholdsoversigt. 
  4. Du kan oprette et nyt lysbillede ved at klikke på Tilføj lysbillede eller ved at vælge et lysbillede og trykke på Retur på tastaturet.
  5. Hvis du vil tilføje punkttegn i et lysbillede, skal du vælge et lysbillede, trykke på Retur og derefter trykke på Tabulator. 
  6. Hvis du vil ændre indrykningen af et lysbillede eller et punkttegn, skal du trykke på Tabulator eller Skift + Tabulator på tastaturet.
  7. Hvis du vil ændre rækkefølgen af lysbilleder, skal du trække et lysbillede eller et punkttegn til en ny placering i indholdsoversigten.
  8. Du kan lukke dispositionsoversigten ved at klikke på knappen for indholdsoversigten  og derefter vælge en anden oversigt.

Når du har oprettet en disposition, kan du gå væk fra dispositionsoversigten for at justere eksempelvis lysbilledlayoutet og bygrækkefølgen. 


Udgivelsesdato: