Hvis du ikke har nok plads til at opdatere dit Apple Watch

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis dit Apple Watch siger, du skal have mere tilgængelig lagerplads for at installere en watchOS-opdatering.

Genstart dit ur

Genstart dit Apple Watch, og prøv derefter at opdatere det igen.

Hvis du stadig får vist fejlen, skal du følge trinene i næste afsnit.

Fjern medier og apps

Prøv først at frigøre plads ved at fjerne eventuel musik eller fotos, der er synkroniseret med dit ur. Prøv derefter at installere watchOS-opdateringen.

Hvis dit ur stadig ikke har tilstrækkelig ledig plads, skal du fjerne nogle apps for at frigøre mere plads og derefter prøve at opdatere. Du kan kontrollere, hvor meget ledig plads der er på dit ur, ved at åbne appen Indstillinger og navigere til Generelt > Brug.

Hvis du ikke kan opdatere efter at have slettet medier og apps, skal du følge trinnene i det følgende afsnit.

Ophæv pardannelsen, og opdater dit Apple Watch

  1. Hold dit Apple Watch og din iPhone tæt på hinanden, mens du ophæver pardannelsen.
  2. Åbn appen Watch på iPhone.
  3. Gå til fanen Mit ur, og tryk på dit ur øverst på skærmen. 
  4. Tryk på infoknappen symbolet for info ud for det ur, du vil ophæve pardannelsen for. 
  5. Tryk på Ophæv pardannelse.
  6. På modeller med GPS + Cellular skal du vælge at beholde dit mobilabonnement. 
  7. Tryk igen for at bekræfte. Du skal muligvis indtaste adgangskoden til dit Apple-id for at slå Aktiveringslås fra. Inden alt indhold og alle indstillinger slettes på dit Apple Watch, opretter din iPhone en ny sikkerhedskopi af dit Apple Watch. Du kan bruge sikkerhedskopien til at gendanne et nyt Apple Watch.

Derefter skal du indstille dit Apple Watch med din iPhone. Når du bliver spurgt, om du vil indstille som ny eller gendanne fra en sikkerhedskopi, skal du vælge at indstille som ny. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre indstillingen. Hvis du vil opdatere til watchOS beta, skal du geninstallere betaprofilen, efter installationen er fuldført.

Til sidst skal du opdatere Apple Watch.

Gendan fra en sikkerhedskopi

Hvis du vil gendanne dit Apple Watch fra den seneste sikkerhedskopi, skal du følge trinnene i det forrige afsnit for at ophæve pardannelsen igen. Indstil derefter uret med iPhone igen. Denne gang skal du vælge at gendanne fra en sikkerhedskopi i stedet for at indstille som ny.

Udgivelsesdato: