Sådan sender du dine AirPods til service hos Apple fra USA og Canada

Se her, hvordan du sender dine AirPods til service hos Apple.

Skal du bruge et andet land eller område?

Pak dine AirPods ved hjælp af den medfølgende emballage

Før du returnerer dine AirPods, skal du tørre dem af og fjerne eventuelt snavs.

  1. Læg dine AirPods i etuiet. Uanset problemet skal både AirPods og opladningsetuiet returneres til service.

    airpods-rk-step1-v1
    • Hvis du sender AirPods Pro, skal du fjerne ørepropperne og opbevare dem et sikkert sted, så de kan bruges sammen med dine AirPods Pro efter service. Du fjerner en øreprop ved at hive i bunden af øreproppen, hvor den er fastgjort til din AirPod.

    airpods-mail-in-01-v1
  2. Læg etuiet i den hvide æske.

    airpods-rk-step2-v1
  3. Læg den hvide æske i den brune forsendelseskasse.

    airpods-rk-step3-v1
  4. Luk den brune forsendelseskasse.

    airpods-rk-step4-v1
  5. Forsegl den brune forsendelseskasse med den medfølgende tape.

    airpods-rk-step5-v1
  6. Påfør batterimærkaten på undersiden af den brune forsendelseskasse.

    airpods-rk-step6-v1
  7. Fjern den øverste mærkat fra forsendelseskassen. Det er din kvittering. Sørg for, at returforsendelsesmærkaten bliver siddende på kassen.*

* Apple er ikke ansvarlig for skader, der måtte opstå under forsendelsen.

Send dine AirPods til Apple

  1. Find navnet på kureren på returforsendelsesmærkaten.

  2. Gå til kurerens websted for at aftale afhentning eller finde et afleveringssted.

  3. Bed kureren om en kvittering.

  4. Tjek status for din serviceanmodning.

Brug af dine AirPods efter service

  1. Registrer serienummeret for dit nye Apple-produkt. Dit nye Apple-produkt er dækket af en servicegaranti på 90 dage eller den resterende del af den oprindelige garantiperiode for dit produkt eller din AppleCare-aftale, alt efter hvad der giver den længste dækning. Dit nye produkt er også omfattet af forbrugerlovgivningen, hvor dette er relevant.

  2. Indstil dine AirPods.

© 2022 Apple Inc. Alle rettigheder forbeholdes. Apple, Apple-logoet, iPhone, AirPods og iTunes er varemærker tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. AppleCare er et servicemærke tilhørende Apple Inc., registreret i USA og andre lande og områder. Andre produkt- og virksomhedsnavne, der er nævnt i dette dokument, kan være varemærker tilhørende deres respektive ejere.

MEDDELELSE TIL FORBRUGERE I CALIFORNIEN

1. Ifølge paragraf 9844 i den californiske lov "California Business and Professions Code" skal serviceforhandleren give kunden et skriftligt overslag over de reparationer, der skal udføres. Serviceforhandleren må ikke opkræve betaling for udført arbejde eller leverede dele, der overstiger overslaget, uden forudgående samtykke fra kunden. Såfremt det er skriftligt aftalt, må serviceforhandleren opkræve et rimeligt gebyr for leverede serviceydelser, der har til hensigt at fastlægge arten af en fejl som forberedelse til et skriftligt overslag for reparationen. Få flere oplysninger ved at kontakte Bureau of Electronic and Appliance Repair, Department of Consumer Affairs, Sacramento, CA 95814.

2. En køber af dette produkt i Californien er berettiget til at få udført service eller reparation af dette produkt i garantiperioden. Garantiperioden forlænges med det antal hele dage, hvor produktet ikke har været til rådighed for køberen på grund af garantireparationer. Hvis der opstår en defekt i løbet af garantiperioden, udløber garantien ikke, før defekten er blevet udbedret. Garantiperioden forlænges også, hvis forsinkelser uden for købers kontrol er årsag til manglende garantireparationer, eller hvis garantireparationerne ikke har udbedret defekten, og køber informerer producenten eller sælgeren om den mislykkede reparation inden for 60 dage, efter at reparationen er udført. Hvis defekten ikke er blevet udbedret efter et rimeligt antal forsøg, kan køber returnere produktet for at få et nyt produkt eller en refusion, og i begge tilfælde fratrækkes et rimeligt beløb for brug. Tidsforlængelsen har ikke nogen indvirkning på den beskyttelse eller de retsmidler, som køber er berettiget til i henhold til anden lov.

Udgivelsesdato: