Om Apple Thunderbolt 3 Pro-kablet

Slut en enhed, der har en Thunderbolt 3-port (USB-C), til en enhed, der har en Thunderbolt 3 (USB-C)- eller USB-C-port. 

Apple Thunderbolt 3 Pro-kablet bruges til at slutte en Mac med en Thunderbolt 3 (USB-C)-port til en enhed med en Thunderbolt 3 (USB-C)- eller USB-C-port.

Video

Brug dette kabel til at slutte din Mac til en skærm, der bruger Thunderbolt 3 (USB-C) eller USB-C til video, som f.eks. Apple Pro Display XDRLG UltraFine 5K-skærmen eller LG UltraFine 4K-skærmen på 23,7". Det understøtter DisplayPort High Bit Rate 3-videooutput (HBR3).

Dataoverførsel

Brug dette kabel til at slutte din Mac til en enhed, der bruger Thunderbolt 3 (USB-C) eller USB-C til dataoverførsel, f.eks. en ekstern harddisk eller dock. Det understøtter dataoverførselshastigheder med Thunderbolt 3 på op til 40 Gbps og dataoverførselshastigheder med USB 3.1, 2. generation, på op til 10 Gbps. Tjek specifikationerne for din enhed for at afgøre, hvilken dataoverførselsstandard den understøtter.

Oplader

Dette kabel kan også tilsluttes Thunderbolt 3 (USB-C)- eller USB-C-enheder for at oplade din bærbare Mac-computer eller en anden enhed. Det leverer en maksimal effekt på 100 W til tilsluttede enheder.

Sammenlignet med Apple USB-C-opladerkablet
Apple USB-C-opladerkablet understøtter også opladning, men dataoverførselshastigheden er begrænset til 480 Mbps (USB 2.0), og det understøtter ikke video. Apple Thunderbolt 3 Pro-kablet har Thunderbolt-logoet  på plastkappen på hvert af stikkene. Begge kabler kan bruges med Apple USB-C-strømforsyningen.

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: